Overalt i det åbne land skyder store erhvervsbygninger op, selv om Danmark har en lov, der beskytter netop det åbne land mod byggeri. Gennem de seneste ni år er næsten 17 mio. kvadratmeter erhvervsbyggeri, især staldanlæg i landbruget, skudt op langt uden for erhvervsområderne omkring byerne - det svarer til næsten halvdelen af alt nyt erhvervsbyggeri.
Det skriver en rapport fra Aalborg Universitet, som sætter tal på omfanget, skriver JydskeVestkysten.
Rapporten konkluderer, at hvis hensigten med planloven er at beskytte det åbne, danske kulturlandskab mod skæmmende erhvervsbyggeri, så virker loven ikke. Landbrugets byggeri er nemlig undtaget fra loven.
- Så længe landbrugets byggeri er undtaget fra loven, så er halvdelen af alt erhvervsbyggeri her i landet reelt uden regulering. Det er interessant, når man tænker på, hvor stærkt reguleret almindeligt erhvervsbyggeri er i erhvervsområder, siger den ene af forskerne bag undersøgelsen, Jan K. Staunstrup.
Udviklingen bekymrer både Danmarks Naturfredningsforening og KL, der i et fælles brev til miljøminister Troels Lund Poulsen opfordrer til, at landbruget fremover underlægges samme regler som andet byggeri.
Ifølge KL er landets kommuner klar til at regulere de store landbrugsbyggerier, hvis planloven bliver ændret, så den også omfatter landbrugsbyggeri, lyder det i et svar til JydskeVestkysten fra KL.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.