Selvom beskæftigelsesreformen er af mange blevet omtalt som en historisk stor spareøvelse, rummer aftalen også en række investeringer og nye tiltag, som skal styrke indsatsen for ledige – særligt dem med komplekse problemer og unge i psykisk mistrivsel.
Et centralt element i aftalen er en styrket og permanentgjort indsats for unge, som bygger videre på det såkaldte ungeløftet fra 2024. Der afsættes årligt 100 mio. kr. fra 2026 til 2035, stigende til 150 mio. kr. årligt fra 2036 og frem.
Pengene skal blandt andet gå til at udbrede den velafprøvede metode IPS – Individuelt Planlagt job og uddannelse med Støtte, som hjælper unge med psykiske vanskeligheder med at komme i job eller uddannelse.
- Vi styrker indsatsen for de unge, hvilket helt klart er en mærkesag for Socialdemokratiet og sikkert også for de andre partier, som er med i aftalen, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Regeringen og aftalepartierne vil samtidig afprøve nye og længerevarende indsatser for to målgrupper med store udfordringer: udsatte unge og ældre ledige.
Gennem Den Sociale Investeringsfond afsættes i alt 90 mio. kr. i perioden 2027 til 2029. Formålet er at igangsætte projekter, som måske ikke kan betale sig på kort sigt, men som kan give langsigtede samfundsmæssige gevinster – fx i form af lavere udgifter til ydelser, sundhedsvæsen og kriminalitet.
Et brud på ungeløft
Kort før regeringen landede en aftale, forlod SF forhandlingerne. Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mente, at regeringens udspil til reformen handler mere om at "svinge sparekniven end at hjælpe de mennesker, det drejer sig om".
- Det er jo absurd, at man taler om et ungeløft, og så vil regeringen her spare på indsatser for udsatte unge og unge på kanten af arbejdsmarkedet. Der er nærmere tale om et ungeløftebrud, siger Karsten Hønge i en skriftlig kommentar tidligere på ugen.
Også De Radikale har kritiseret, at der i reformen skal spares på de sårbare unge.
Ifølge De Radikale vil regeringen spare 400 mio. kr. ved at skære ned på en beskæftigelsesindsats, hvor der foretages test af læse- og regnefærdigheder, så man kan tilrettelægge et beskæftigelsesforsøg bedst muligt til de unge.
Ane Halsboe-Jørgensen afviser dog kritikken på dagens pressemøde:
- SF forlod forhandlingerne, før vi blev enige om at gøre Ungeløftet permanent, forklarer ministeren.
Opkvalificering af sagsbehandlere skal sikre ny faglighed
Ane Halsboe-Jørgensen understregede flere gange på dagens pressemøde, at reformen først og fremmest handler om at frisætte kommunerne og de ansatte på jobcentrene.
For at understøtte denne forandring afsættes 100 mio. kr. i 2027 og 2028 til efteruddannelse af sagsbehandlere og ledere.
Det gælder blandt andet kurser i samtaleteknik, beskæftigelsesfaglighed, forvaltningsret og samarbejde med virksomheder. Samtidig indledes en dialog med professionshøjskolerne om at styrke det beskæftigelsesfaglige element i blandt andet socialrådgiveruddannelsen.
Der afsættes desuden 25 mio. kr. i perioden 2027 til 2030 til evaluering og vidensopsamling, hvor man blandt andet er opmærksom på effekten af at flytte sygemeldte ud af beskæftigelsessystemet og kommunernes håndtering af udsatte borgere i et system med færre regler.
Der lægges i aftalen også op til at bruge kunstig intelligens og datadrevne løsninger i højere grad. Kommunerne skal få en klar hjemmel til at bruge AI i beskæftigelsesindsatsen – eksempelvis til at matche borgere med relevante job eller assistere i jobsøgning.
En reform med flere spor
De nye initiativer indfases løbende. Nogle tiltag – herunder investeringer i UngeLøftet og opkvalificering – træder i kraft fra 2026, mens hovedparten af reformen implementeres fra 1. januar 2027, når en ny hovedlov om beskæftigelsesindsatsen træder i kraft.
Reformen indeholder også en række opfølgende mekanismer, herunder aftale med KL om implementering og en ny rolle for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal facilitere videndeling og læring på tværs af kommuner og a-kasser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
