Fængslede Ahmed Samsam bliver trods løfter ikke en del af en kommende undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det siger den nye justitsminister Peter Hummelgaard (S) torsdag.
Alle tre partier i regeringen lovede ellers under valgkampen at undersøge sagen om Samsam, som ifølge Berlingske og DR Nyheder var dansk agent. Men det afviser justitsministeren, efter at regeringen er blevet dannet.
- Regeringen har ikke fundet anledning til at nedsætte en undersøgelseskommission om det specifikke spørgsmål. Og det har jeg ikke yderligere at tilføje til, siger Hummelgaard.
Er der noget, som du overhovedet har en holdning til?
- Jeg har masser af holdninger til politik, men til de her komplicerede sagskomplekser har jeg ikke nået at få en tilbundsgående orientering nok til, at jeg kan stå her og give nagelfaste konklusioner på de spørgsmål, siger Hummelgaard.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.