Regeringen inviterer - kommunerne betaler

Af KTC-faggruppeformand Flemming Lehbert Sørensen

Vådområdeindsatsen under Grøn Vækst er kommet godt fra start, og mange kommuner er dybt engageret i arbejdet med at tilvejebringe de nødvendige forundersøgelser. I denne forbindelse oplever mange kommuner et godt og konstruktivt samarbejde med FødevareErhverv.

KTCs faggruppe for natur- og overfladevand, KTC-NOV, er dog blevet opmærksomme på en række problemstillinger i forbindelse med gennemførelsen af Grøn Vækst. Der er tale om uhensigtsmæssigheder, som i værste fald kan medføre, at de gode intentioner for vådområdeindsatsen under Grøn Vækst aldrig bliver andet end gode intentioner.

Vi opfordrer derfor FødevareErhverv til at tage følgende forhold op til revision, så vi i kommunerne får en reel mulighed for at gennemføre de opgaver, vi skal løse i forbindelse med gennemførelsen af Grøn Vækst:

• Opkøb af puljejord
Vådområdeprojekterne skal først og fremmest standse udledningen af kvælstof til vandmiljøet via opkøb af jord; men i nogle af de vådområdeprojekter, der er længst fremme, opleves det nu, at der ikke er mulighed for at opkøbe ejendomme uden for projektområderne. I følge FødevareErhverv kan der nemlig ikke accepteres et værditab på opkøbte ejendomme uden for projektområderne.

Dette gør det i praksis umuligt at gennemføre vådområdeprojekter, som medfører opkøb af ejendomme, der delvist ligger uden for projektområderne. Gennemfører kommunerne alligevel disse projekter, er det kommunerne selv, der skal dække de tab, der kan opstå.
Da ingen mere kan være i tvivl om, at kommunerne IKKE har pengene til at dække disse tab, bliver resultatet, at vådområdeprojekterne ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang.

• Midler til projektrealisering
I forbindelse med gennemførsel af vådområdeprojekter er de helt dominerende omkostninger forbundet med erstatning for værdiforringelsen af de arealer, der vådlægges.

Skov- og Naturstyrelsen har imidlertid oplyst, at kommunerne ikke kan forvente en tillægsbevilling, hvis det i et projektforløb viser sig, at de faktiske omkostninger ved projektgennemførslen overstiger de bevilgede tilskud. Ligeledes skal kommunen som projektejer selv udrede de omkostninger, der har været i forbindelse med arbejdet for at realisere projektet, hvis realiseringen af et projekt af én eller anden grund strander.

Dette er en reel risiko, idet kommunerne skal ansøge om projektmidler længe inden forhandlingerne med lodsejerne - som er overladt til FødevareErhverv! - er gennemført.
Til imødegåelse af dette problem har vi to alternative forslag:

1. Staten påtager sig det økonomiske ansvar for projekternes faktiske omkostninger, uanset om disse gennemføres eller ej.

2. Den endelige beslutning om, hvorvidt et projekt skal gennemføres eller ej, tages først efter at resultaterne af FødevareErhvervs forhandlinger med lodsejerne foreligger.

• Revision
I skemaet til ansøgning om tilsagn af midler til gennemførsel af vådområdeprojekter er det anført, at kommunens anmodning om udbetaling af midler skal bilægges revisorpåtegnet regnskab. Set i lyset af at kommunerne har fået afslag på ansøgning om midler til dækning af omkostninger til revision i forbindelse med forundersøgelserne, er dette endnu en ekstraudgift, som kommunerne skal betale med penge, de ikke har!

Ovenstående er eksempler på, hvor let det er at invitere til fest, når det er andre, der skal betale regningen. Desværre er det ikke kun kommunerne, der skal forsøge at gennemføre vådområdeprojekter på et halvfærdigt og ugennemarbejdet grundlag med uoverskuelige økonomiske konsekvenser i sit kølvand. Lodsejerne, som skal lægge jord til vådområdeprojekterne, er - som nedenstående viser - ikke meget bedre stillet:

• Enkeltbetalingsordningen
Efter de gældende regler, kan en lodsejer opretholde enkeltbetalingsstøtte på arealer inden for vådområdegrænsen, hvis arealerne modtog støtte i 2008. Til gengæld kan arealer, som først er blevet støttet fra 2009 og frem ikke opretholde enkeltbetalingsstøtte! Ejerne af disse arealer vil blive langt dårligere økonomisk stillet end de lodsejere, der opfylder kriteriet. I praksis er der allerede eksempler på, at vådområdeprojekter må stilles i bero p.g.a. disse kriterier.

KTC-NOV opfordrer til, at alle lodsejere ligestilles m.h.t. at kunne opretholde enkeltbetalingsstøtten ved deltagelse i et vådområdeprojekt.

• Fremtidig pleje af vådområdeprojektet
I øjeblikket er det uvist, om der etableres ordninger under landdistriktsprogrammet, således at der kan opnås støtte til at pleje de nye vådområder enten ved afgræsning eller slæt. Efter KTC-NOVs opfattelse kan det blive en alvorlig hæmsko for at kunne gennemføre projekterne, hvis projektområderne ikke omfattes af plejeordninger. Både ud fra et naturmæssigt og økonomisk synspunkt er det derfor vigtigt, at plejeordninger implementeres i vådområdesammenhæng.

• Vedvarende græsarealer
I de gældende støtteordninger under landdistriktsprogrammet kan der opnås 20-årigt tilsagn om fastholdelse af vådområder på naturarealer og arealer med vedvarende græs. Forskellen i støttebeløb er ca. 1.500 kr./ha/år. I forbindelse med drøftelserne med lodsejerne er det uklart om ferske enge omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 i landdistriktsprogrammets forstand er naturareal eller vedvarende græs. I det afgrænsningen kan få stor økonomisk betydning for den enkelte lodsejer opfordrer KTC-NOV til, at FødeVareErhverv angiver retningslinjer for, hvorledes reglerne skal fortolkes.

KTC-NOV håber, at FødeVareErhverv vil finde løsninger på ovennævnte problemstillinger således, at vådområdeindsatsen kan løftes videre som planlagt.


Formand for KTCs faggruppe Natur og Overfladevand, NOV, samt natur- og miljøchef i Holstebro, Flemming Lehbert Sørensen