Regeringen vil gøre det billigere for forældre at sende deres børn i vuggestue og børnehave.
Det skal ske ved at sænke loftet for den maksimale forældrebetaling for en institutionsplads fra 25 til 21,3 procent af den samlede pris.
Det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2026, der præsenteres fredag formiddag, og som Ritzau har set. TV 2 og DR erfarede det samme tidligere torsdag.
Forslaget fra regeringen vil betyde, at prisen for et vuggestuebarn sænkes med cirka 4.000 kroner om året, mens det er cirka 3.000 kroner om året for et barn i børnehave. Det viser regeringens egne beregninger, skriver DR.
Kommunernes tilskud stiger
Besparelserne vil dog også afhænge af, hvilken kommune forældrene bor i, skriver TV 2. Det skyldes, at nogle kommuner i dag udnytter loftet på 25 procent, mens andre kommuner har en lavere forældrebetaling.
Når loftet for forældrebetaling skal sænkes, vil det betyde, at kommunernes tilskud til en institutionsplads stiger, da det er den enkelte kommune, der betaler resten af udgifterne til pladsen i dagsinstitutionen.
Tidligere på ugen præsenterede regeringen et andet initiativ fra finanslovsforslaget med fokus på landets daginstitutioner.
Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte mandag til flere medier, at regeringen vil afsætte 1,1 milliard kroner fra 2026 og frem. Pengene kan der ansættes 1.360 ekstra ansatte for i dagstilbud i landets kommuner.
Det forslag skal finansieres af det økonomiske råderum, der er blevet opjusteret markant det seneste år.
Hvordan regeringen vil finansiere det lavere loft for forældrebetaling, fremgår ikke af TV 2 og DR's dækning.
Men finansminister Nicolai Wammen (S) siger torsdag aften til TV 2, at det økonomiske råderum og besparelser på administration finansierer årets finanslovsforslag.
Regeringens finanslovsforslag præsenteres klokken 11 fredag i Finansministeriet, hvor der afholdes et pressemøde.
Efterfølgende skal der forhandles en finanslov på plads med resten af Folketinget.
Farvel til afgifter og moms fylder på finanslov
Få her et overblik over, hvad der foreløbigt er blevet præsenteret eller erfaret fra finanslovsforslaget:
- 1,1 milliard kroner fra 2026 afsættes til 1.360 ekstra ansatte i dagstilbud i landets kommuner.
- Det maksimale loft for forældrebetaling til en institutionsplads i vuggestue eller børnehave sænkes fra 25 til 21,3 procent.
- Elafgiften nedsættes til EU's minimum i 2026 og 2027. Det vil koste i alt 14 milliarder kroner.
- Moms på bøger fjernes, hvilket koster 330 millioner kroner årligt.
- Gebyrer fjernes fra en række fødevareproducenter for 50 millioner kroner om året.
- Kaffe- og chokoladeafgift fjernes. Afskaffelsen vil koste 2,4 milliarder kroner om året.
- Der er i alt 5 millioner kroner årligt på vej til danske cirkusser fra 2026 til 2029.
- Tilskud til kokkelandsholdet og Bocuse d'Or, det uofficielle VM for kokke, øges til 4 millioner årligt 2028-2029.
- Regeringen afsætter 5 millioner kroner i 2025 stigende til 15 millioner kroner i 2029 til at lempe skatten for de kolonihaveejere, der er blevet ramt af regninger på niveau med parcelhusejere.
- Indsatsen for patienter med senfølge efter hjernerystelse styrkes med 20 millioner kroner fra 2026 og 40 millioner kroner årligt fra 2027.
- 68 millioner kroner afsættes til at styrke sprogfagene tysk og fransk efter år med negativt fokus.
- Alle gravide kvinder tilbydes gratis RS-vaccine. Der afsættes 35,9 millioner kroner i 2026 og 40,2 millioner kroner i 2027 og frem.
- Det skal være billigere for ældre at få leveret mad i kommunal sammenhæng. Der afsættes 200 millioner kroner årligt i 2026 og frem.
- Regeringen vil give skattefradrag for motion og undervisning i sang og musik, fordi EU-regler snart pålægger moms på en række aktiviteter. Det fremgår ikke, hvad forslaget koster.
- Fertilitetshjælpen til barn nummer to udvides, så par og kvinder kan få op til seks graviditetsforsøg med reagensglasbehandling i stedet for tre. Forslaget koster 35 millioner kroner om året.
- Arveafgiften skal lempes for nevøer og niecer fra 36 procent til 15 procent, så de sidestilles med den afdødes børn. Det koster 100 millioner kroner om året.
- Der skal fjernes krav om kommunal og regional selskabsudskillelse og krav om kommunal modregning for solceller til egetforbrug. Lovændringen forventes at koste 400 millioner kroner fra 2026 til 2030.
- Der skal være tydeligere rammer for, hvornår og hvordan en folkeskoles personale kan gribe fysisk ind over for elever, når alle andre tiltag er forsøgt. Der er afsat 10 millioner årligt til en ny model.
Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten, DR, TV Syd.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
