Af Emil Dyred og Kristian Grønbæk Andersen
Når Dansk Folkeparti har gentaget et uspiseligt forslag nogle gange, bliver Venstre svag i knæene. Sådan er det på vej til at gå med Venstres holdning til regionerne.
Venstre leger med tanken om at gøre sygehusene selvejende ligesom gymnasierne. Det har man prøvet i Norge, hvor landet blev delt ind i fem statslige sygehusregioner. Der blev indsat en professionel bestyrelse i hver region. Nu ti år senere kan det konstateres, at Norge har haft en af største vækstprocenter i sundhedsudgifterne i OECD.
En professionel bestyrelse er på ingen måde en garanti for, at sundhedsvæsenet bliver billigere. Samtidig inviterer man medlemmer af Fylkesrådene (svarende til de gamle danske amter) ind i bestyrelserne. Ganske enkelt fordi de såkaldte professionelle bestyrelser savner politisk legitimitet i deres beslutninger om prioriteringer.
Andre forestiller sig, at sygehusene lægges ind under staten. Det vil i praksis sige Sundhedsstyrelsen. Erfaringerne med f.eks. politireformen eller den elektroniske tinglysning, gør det bestemt ikke indlysende, at staten vil være bedre til at drive sundhedsvæsenet end regionerne har været det.
Flere opgaver
Det er svært at forestille sig, at embedsmændene i Sundhedsstyrelsen ville have kæmpet med næb og klør for et nyt supersygehus i Odense eller for den sags skyld skabt en sygehusstruktur, der var funderet i en omfattende inddragelse af borgerne i hele region Syddanmark.
Det er afgørende væsentlige beslutninger om tilrettelæggelse af og prioriteringer inde for sundhedsvæsenet træffes af folkevalgte politikere, som står til ansvar overfor vælgerne hvert fjerde år.
I stedet for konstant at debattere regionernes eksistensberettigelse mener vi, at man bør overveje, hvordan regionerne kan styrkes ved at tilføre dem flere opgaver. Et godt eksempel er miljøindsatsen. Her har overdragelsen af ansvaret for vores natur til kommunerne vist sig at være noget nær en katastrofe.
Danmarks Naturfredningsforening kan dokumentere, at op mod 15 pct. af den vilde natur i Danmark kan være forsvundet som følge af kommunernes svigtende miljøtilsyn og løse tilgang til eksempelvis udvidelser af landbrug. Mange kommuner mangler simpelthen evnen og viljen til at leve op deres forpligtelser.
Substans frem for parade
Det samme gælder det specialiserede socialområde, hvis økonomiske belastning især har ramt de mindre og fattige kommuner i provinsen. Selv et enkelt udsat barn kan simpelthen vælte budgettet i en kommune. Det betyder, at tunge anbringelsessager skydes til kommende budgetår eller helt nedlægges til stor skade for børnene. Tallene for anbringelser uden for hjemmet er da også raslet ned over de seneste år. Den slags konsekvenser af strukturreformen er med rette kaldt smådriftsulemper, og de udfordringer kan regionerne være løsningen på.
Det er der flere gode grunde til. Regionen har størrelsen til at opbygge den nødvendige viden og kapacitet til at løfte opgaven med miljøtilsynet og kan i højere grad end kommunerne finde en balance mellem hensynet til vores natur og behovet for lokale arbejdspladser.
Samtidig vil regionernes overtagelse af det specialiserede socialområde kunne føre til en mere ligelig fordeling af de økonomiske udgifter mellem rigere og fattigere kommuner - til gavn for de udsatte grupper i vores samfund. Det ville være ønskeligt om Venstre og Dansk Folkeparti ville forholde sig substansen frem for gang på gang at fremføre uigennemtænkte paradeforslag.
Regionsrådsmedlem i Syddanmark, Kristian Grønbæk Andersen (R) og folketingskandidat Emil Dyred (R)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
