Det kan ikke være meningen at bilister i landdistrikter og yderområder skal betale, når bilen er eneste reelle transportmiddel
Den foreliggende trafikplan fra regeringens ekspertudvalg, er set med landdistrikternes øjne meget uambitiøs, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd
Planen lader landdistrikter og yderområder totalt i
stikken. I hovedtræk tilgodeses kun de større byer og befolkningscentrene, mens der stort set ingen
investeringer er i forbedrede veje i Nord-, Midtvest- og Sydjylland eller Sydvestsjælland.
Planen fokuserer på at afhjælpe trængselsproblemerne primært til og fra de store byer og trafikcentre via banenettet og vejnettet. Det er der megen fornuft i, men kun hvis infrastrukturen i den øvrige del af landet ikke får lov at halte bagefter. Ellers vil virksomheder fra landområdet blot flytte hen til det eksisterende vejnet med efterfølgende yderligere trængsel og urbanisering til følge – og yderligere behov for investering i et koncentreret vejnet.
Udvikling - ikke afvikling
Trafikplanens store fejl er også, at den kun fokuserer på at afhjælpe en kortsigtet trængsel omkring det
eksisterende motorvejnet og til- og frakørsel til storbyerne. Det var mere langsigtet at bruge
investeringerne til at sprede trafik-belastningen. Det ville ikke betyde væsentlig flere kørte kilometre,
men derimod mindre miljøpåvirkning og tidsforbrug for den enkelte, når trafikken afvikles i et jævnt,
fremadskridende tempo. Brug pengene på udvikling i stedet for kun afhjælpning af trængsel!
Roadpricing er en glimrende ide, hvis det kun er bilister i større byer og trængselsområder, der skal
betale.
Det kan ikke være meningen at bilister i landdistrikter og yderområder skal betale, når bilen er eneste reelle transportmiddel. Endelig kan roadpricing opfattes som et uønsket overvågningselement.
Til den kollektive trafik: Lige så forstemmende er det, at trafikplanen kun ser på et hjørne af den
kollektive trafik, nemlig togdriften. Problemet er blot, at investeringer i banenettet og hurtigtog ikke
hjælper folk på landet – med mindre DSB vil genåbne en lang række af de lukkede stationer og trinbræt.
Helhedstænkning - tak
Derimod beskæftiger planen sig ikke med rutebiler og busruter, formentlig fordi det er regionernes og
kommunernes bord. Busserne er ellers mere i trit med transportbehovet på landet. Men her er
virkeligheden, at der lukkes busruter i stor stil og/eller skæres drastisk ned på antallet af afgange.
Busdrift er livsnerven for mange borgere, især unge og ældre i landsbyer, til centerbyen eller til andre
landsbyer.
Samtidig er der mange af de lidt større byer, hvor banenettet ikke eksisterer, og hvor busdrift er vigtig. En proces, vi slet ikke har set slutningen på endnu, og som burde vække samme bekymring på Christiansborg som i Landdistrikternes Fællesråd. Det hænger slet ikke sammen med regeringens plan.
Trafikplanen og dens manglende kobling over til den samlede kollektive trafik er et dybt anslag mod den regionale udvikling. En realisering af planen, som den foreligger, øger ubalancen i landet.
Der er hårdt brug for en helhedstænkning NU, så et så basalt rammevilkår som tilgængelighed er til stede i landdistrikterne på et rimeligt niveau.
Planen lader landdistrikter og yderområder totalt i
stikken. I hovedtræk tilgodeses kun de større byer og befolkningscentrene, mens der stort set ingen
investeringer er i forbedrede veje i Nord-, Midtvest- og Sydjylland eller Sydvestsjælland.
Planen fokuserer på at afhjælpe trængselsproblemerne primært til og fra de store byer og trafikcentre via banenettet og vejnettet. Det er der megen fornuft i, men kun hvis infrastrukturen i den øvrige del af landet ikke får lov at halte bagefter. Ellers vil virksomheder fra landområdet blot flytte hen til det eksisterende vejnet med efterfølgende yderligere trængsel og urbanisering til følge – og yderligere behov for investering i et koncentreret vejnet.
Udvikling - ikke afvikling
Trafikplanens store fejl er også, at den kun fokuserer på at afhjælpe en kortsigtet trængsel omkring det
eksisterende motorvejnet og til- og frakørsel til storbyerne. Det var mere langsigtet at bruge
investeringerne til at sprede trafik-belastningen. Det ville ikke betyde væsentlig flere kørte kilometre,
men derimod mindre miljøpåvirkning og tidsforbrug for den enkelte, når trafikken afvikles i et jævnt,
fremadskridende tempo. Brug pengene på udvikling i stedet for kun afhjælpning af trængsel!
Roadpricing er en glimrende ide, hvis det kun er bilister i større byer og trængselsområder, der skal
betale.
Det kan ikke være meningen at bilister i landdistrikter og yderområder skal betale, når bilen er eneste reelle transportmiddel. Endelig kan roadpricing opfattes som et uønsket overvågningselement.
Til den kollektive trafik: Lige så forstemmende er det, at trafikplanen kun ser på et hjørne af den
kollektive trafik, nemlig togdriften. Problemet er blot, at investeringer i banenettet og hurtigtog ikke
hjælper folk på landet – med mindre DSB vil genåbne en lang række af de lukkede stationer og trinbræt.
Helhedstænkning - tak
Derimod beskæftiger planen sig ikke med rutebiler og busruter, formentlig fordi det er regionernes og
kommunernes bord. Busserne er ellers mere i trit med transportbehovet på landet. Men her er
virkeligheden, at der lukkes busruter i stor stil og/eller skæres drastisk ned på antallet af afgange.
Busdrift er livsnerven for mange borgere, især unge og ældre i landsbyer, til centerbyen eller til andre
landsbyer.
Samtidig er der mange af de lidt større byer, hvor banenettet ikke eksisterer, og hvor busdrift er vigtig. En proces, vi slet ikke har set slutningen på endnu, og som burde vække samme bekymring på Christiansborg som i Landdistrikternes Fællesråd. Det hænger slet ikke sammen med regeringens plan.
Trafikplanen og dens manglende kobling over til den samlede kollektive trafik er et dybt anslag mod den regionale udvikling. En realisering af planen, som den foreligger, øger ubalancen i landet.
Der er hårdt brug for en helhedstænkning NU, så et så basalt rammevilkår som tilgængelighed er til stede i landdistrikterne på et rimeligt niveau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
