AARHUS: Fra 1. januar 2012 kan ældre borgere i Århus ikke længere blive visiteret til at få hjælp til støvsugning. Kommunen planlægger nemlig at spare 5-6 millioner kroner ved at overlade ansvaret for støvsugningen hos de ældre til en robotstøvsuger, som de ældre selv skal købe. Og den udmelding vækker ifølge foa.dk ikke begejstring hos den lokale FOA-formand, Kirsten Normann Andersen.
- Jeg synes simpelthen, at det er for sølle. Det vil give mindre menneskelig kontakt med borgerne og dermed også mindre tid for personalet til at holde øje med borgernes trivsel. Det handler jo ikke bare om at få støvsuget, men også om at være der for at opdage, om den ældre ændrer adfærd, er ved at blive dement eller måske har en infektion.
Hun understreger, at hun ikke er imod velfærdsteknologi og robotstøvsugere for enhver pris. Alle tiltag, der kan forbedre social- og sundhedspersonalets fysiske arbejdsmiljø, hilses velkomne. Men det skal ikke være et enten-eller men et både-og. Velfærdsteknologi skal bruges i samarbejde med personalet og ikke i stedet for personalet, mener Kirsten Normann Andersen, der forudser, at mange ældre vil få problemer med at betjene robotstøvsugerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.