DF vil se på økonomisk loft for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til handicappede børn
27. DEC 2007 7.36
Odense Kommune havde i første omgang skønnet, at et forældrepar med en handicappet pige skulle have godt 30.000 kroner om måneden, selv mente de, at 79.000 kroner var det korrekte beløb og retten endte altså på 45.000 kroner - svarende til 540.000 kroner årligt, skriver Fyens Stiftstidende.
Gennem flere år trænede de selv deres datter derhjemme flere timer dagligt, så de måtte halvere deres arbejdstid. Serviceloven giver dem dermed ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Formanden for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen (DF) vil tage sagen op med velfærdsminister Karen Jespersen (V).
Lovgivningen opererer ikke med noget loft, så kan man dokumentere, at man går glip af en årsindkomst på fem millioner kroner, så har man ifølge loven krav på den sum.
- Man burde ikke tage udgangspunkt i om familien tjener fem millioner kroner eller 200.000 kroner, men i at den enkelte familie skal være i stand til at opretholde et trygt liv. Folk skal selvfølgelig ikke gå fra hus og hjem, fordi de får et handicappet barn, siger Christian H. Hansen.
De 540.000 kroner årligt tages ud af kassen hos børnerådmand Jane Jegind (V). Alligevel støtter hun lovgivningen.
- Loven tager højde for, at det er helt uforskyldt, når man får et handicappet barn, og derfor skal der være mulighed for, at man kan undgå at skulle lægge hele sit liv om, også økonomisk. Man kan selvfølgelig godt diskutere, om der skal være en øvre grænse, men efter min mening skal den ligge på den anden side af nogle millioner kroner, siger Jane Jegind.
Gennem flere år trænede de selv deres datter derhjemme flere timer dagligt, så de måtte halvere deres arbejdstid. Serviceloven giver dem dermed ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Formanden for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen (DF) vil tage sagen op med velfærdsminister Karen Jespersen (V).
Lovgivningen opererer ikke med noget loft, så kan man dokumentere, at man går glip af en årsindkomst på fem millioner kroner, så har man ifølge loven krav på den sum.
- Man burde ikke tage udgangspunkt i om familien tjener fem millioner kroner eller 200.000 kroner, men i at den enkelte familie skal være i stand til at opretholde et trygt liv. Folk skal selvfølgelig ikke gå fra hus og hjem, fordi de får et handicappet barn, siger Christian H. Hansen.
De 540.000 kroner årligt tages ud af kassen hos børnerådmand Jane Jegind (V). Alligevel støtter hun lovgivningen.
- Loven tager højde for, at det er helt uforskyldt, når man får et handicappet barn, og derfor skal der være mulighed for, at man kan undgå at skulle lægge hele sit liv om, også økonomisk. Man kan selvfølgelig godt diskutere, om der skal være en øvre grænse, men efter min mening skal den ligge på den anden side af nogle millioner kroner, siger Jane Jegind.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
