
ROSKILDE: 5. marts åbner Roskilde Kommune et cykelbibliotek, hvor alle borgere i kommunen gratis kan låne en specialcykel en eller flere dage for at prøve, om det er et reelt alternativ til bilen, oplyser kommunen. Cykelbiblioteket består af ca. 30 specialcykler, et klassesæt af cykler og et cykelværksted.
Formålet med Cykelbiblioteket er:
- At få flere til at cykle oftere og længere
- At gøre cyklen til et reelt alternativ til bilen ved at give mulighed for at afprøve forskellige specialcykler: Elcykel til de længere pendlerture, en foldecykel sammen med bus og tog eller en ladcykel til indkøb
- At uddanne i vedligehold, sikkerhed, indstilling af cykel og valg af cykel
Eksempler på aktiviteter i Cykelbiblioteket:
- Rådgivning og gratis udlån af specialcykler
- Undervisning af skoleklasser i køreteknik
- Cykelleg for dagtilbud
- Mekaniske workshops
- Sikkerhedskurser - valg af hjelm, lys, tøj osv.
- Teorikurser om elcykler.
- Klassesæt af cykler til skoler, lejrskoler og klubber
Cykelbiblioteket har åbent fredage 10-18 og lørdage 10-15, og så kan man bestille rådgivning og udlån uden for den faste åbningstid.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.