Af Thomas Jensen
FOLKETINGET: - Som viceborgmester i Vejle Kommune burde Kristian Thulesen Dahl vide, hvor svært kommunerne har det for tiden for at få økonomien til at hænge sammen. Hvad vil DF gøre for at afbøde det voldsomme angreb, som kommunerne er udsat for? Spurgte Rasmus Prehn ved 1. behandlingen af finansloven.
- 'Et voldsomt angreb' er et stærkt udtryk. Kommunerne har forhandlet en aftale på plads, som de mener giver et uændret serviceniveau næste år og et løft på anlægssiden med store investeringer i skoler, ældreboliger og skoler, sagde Kristian Thulesen Dahl (DF), finansordfører.
Rasmus Prehn gjorde opmærksom på, at der skulle spares 64 mio. kr. til 2012 på børneområdet i Vejle Kommune.
- Er det ikke et udtryk for, at kommunerne har det hårdt og er økonomisk spændt op. Og det er nødvendigt at kigge på flere ressourcer til kommunerne?
- Man skal altid kigge på ressourcerne. Derfor har vi også fokus på de ældres serviceniveau. Vejle har et budget på 4-5 mia. kr. For et par år siden brugte vi et tre-cifret millionbeløb mere. Det går op og ned, og de fleste kommuner er udfordret på økonomien og for at få det til at hænge samme. Det er ikke det samme, som at der skal sendes en pose penge ud til kommunerne, sagde Kristian Thulesen Dahl.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.