dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

S satser på hurtigtog til storbyerne

Danmark skal på det europæiske højhastighedsnet med tog, der kører 250 km i timen, mener Socialdemokraterne
10. JAN 2008 7.33
Infrastrukturkommissionen offentliggør i dag sin rapport om fremtidige danske trafikinvesteringer. Socialdemokraterne ser frem til kommissionens oplæg og er klar til at investere i den danske infrastruktur, så de rejsende får et attraktivt alternativ i den kollektive trafik.

- Danmarks mange pendlerfamilier er med rette dødtrætte af politiske tovtrækkerier om jernbanelinieføringer og studehandler om veje. Imens er Danmark gået i stå på veje og jernbaner. Lad os nu gribe chancen for at få koblet Danmark på det europæiske højhastighedsnet med tog, der kører 250 km i timen, siger trafikordfører, Magnus Heunicke (S).

Dermed vil Socialdemokraterne en gang for alle gøre op med forfejlet trafikpolitik, der har medført køer på motorvejene og forsinkelser på jernbanen. Magnus Heunicke påpeger, at det helt grundlæggende problem imidlertid er, at regeringen ikke har sat nok penge af til at udbygge Danmarks vejnet og jernbaner i sin 2015-plan.

- Nu kan vi ikke vente længere, vi skal have gang i de nødvendige forbedringer. Det skal være slut med, at danskerne spilder tiden ved at sidde i bilkøer hver eneste dag på vej til og fra arbejde, siger Magnus Heunicke.

Socialdemokraterne mener, at det desuden er altafgørende, at der øjeblikkeligt sættes ind overfor transportsektorens CO2 udledning, og man håber derfor, at regeringen her og nu er villige til at samarbejde om de nødvendige politiske tiltag.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/s-satser-paa-hurtigtog-til-storbyerne

GDPR