dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

S-SF: Kommunernes økonomi skal styrkes med 12 milliarder

S og SF fremlagde klokken 11 deres længe ventede økonomiske plan 'Fair Løsning'. Den rummer som ventet bl.a. en times længere arbejdstid til danskerne, kortere uddannelsestid og så vil de forny og forstærke det kommunale og regionale selvstyre
11. MAJ 2010 11.24

En hjørnesten i S og SF plan er en styrkelse af de offentlige investeringer for at sætte gang i hjulene igen. Det hedder i det fælles program:

'Socialdemokraterne og SF vil derfor fremrykke offentlige investeringer i skoler, dagsinstitutioner og ældreboliger. Vi vil også prioritere at energirenovere offentlige bygninger. Til sammen vil det give tusindvis af private jobs.

Vi vil fremrykke offentlige investeringer for 5 mia. kr. i 2010 og 10 mia. i 2011. Det vil kun i mindre grad belaste det offentlige underskud, vi ser lige nu. Det samlede budget vil nemlig blive forbedret, når flere kommer i job.'

S og SF har viet et afsnit i planen til kommunerne og regionerne:

'Socialdemokratiet og SF har fire principper for fremtidens velfærdssamfund:

1. Mere forebyggelse - færre på offentlig ydelse
2. Mere velfærdsteknologi - bedre tid til omsorg
3. Friere adgang til at gennemføre investeringer, der kan betale sig
4. Afbureaukratisering og udvikling

På baggrund af de fire principper vil Socialdemokraterne og SF forny og forstærke det regionale og kommunale selvstyre i et nyt partnerskab for velfærd.

S og SF vil blandt andet:

* Styrke kommunernes økonomi med 12 mia. kr.
* Lave flerårige økonomiaftaler, der skaber klarhed om kommunernes økonomi
* Opsætte ambitiøse kommunale rationaliseringskrav, hvis gevinster kommunerne selv kan beholde til at skabe bedre velfærd
* Give kommunerne større frihed til at give borgerne mulighed for tilkøbsydelser'

mou

Se hele udspillet 'Fair Løsning'

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/s-sf-kommunernes-oekonomi-skal-styrkes-med-12-milliarder

GDPR