Finansloven for 2025 er - helt som ventet - blevet vedtaget torsdag. 94 stemte for, og 16 stemte imod. Det var Liberal Alliance og Enhedslisten, der stemte imod.
Selve aftalen om næste års finanslov blev indgået i slutningen af november mellem regeringen, SF og De Radikale. Den betyder blandt andet, at der fra næste skoleår - altså fra august 2025 - indføres gratis skolemad som forsøgsordning for over 20.000 elever landet over. Både folkeskoler og friskoler vil kunne søge om at blive omfattet af forsøgsordningen.
Finansloven blev vedtaget, efter at der onsdag var en længere debat om dens indhold i folketingssalen. Debatten begyndte klokken 8.30 og sluttede først lidt over klokken 15. Til gengæld foregik torsdagens afstemning uden debat, hvilket også er helt normalt.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.