Stor opgave for kommunerne:
Sådan går det med de ukrainske elever efter tre år i Danmark

Treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine nærmer sig. Dermed er det også ved at være tre år siden, at de danske kommuner og skoler pludselig fik meget travlt med at oprette skoletilbud til de mange ukrainske børn, der flygtede til landet.

En opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet fra oktober sidste år viste, at 5.551 fordrevne ukrainske børn i dag har en dansk skolegang.

Der er til gengæld ikke et overblik over, hvor mange af dem der går i modtageklasser eller i almindelige folkeskoleklasse, oplyser ministeriet til Fagbladet Folkeskolen. Og heller ikke kommunernes forening KL ligger inde med et samlet overblik.

Fagbladet Folkeskolen har derfor henvendt sig til landets fem største kommuner København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle for at høre, hvor mange ukrainske elever de har i dag, og hvilket skoletilbud de får i dag.

Intet præcist overblik

Kommunerne har generelt svært ved at svare helt præcist på, hvor mange ukrainske børn der startede i skole tilbage i løbet af krigens første år i 2022, og Odense Kommune oplyser, at de end ikke er i stand til at fremskaffe tal for, hvor mange ukrainske elever de har i dag.

Tal fra København, Aarhus, Aalborg og Vejle viser, at syv ud af ti af deres ukrainske elever i dag går i almene klasser.

Hos KL fortæller børne- og skolechef Peter Pannula Toft, at det har været en stor opgave for kommunerne at håndtere de ukrainske flygtninge.
Og kommunerne har fortsat et stort arbejde foran sig, blandt andet fordi der stadig ankommer omkring 1.000 nye ukrainere til landet om måneden, fortæller han.

”Ikke mindst i lyset af, at mange af de børn og unge, der kommer til Danmark nu, er mere traumatiserede end de børn, der ankom ved konfliktens start”, siger Peter Pannula Toft i et skriftligt svar til Folkeskolen.

Bekymrede lærere i Aarhus

I Aarhus har den lokale lærerforening de seneste to måneder modtaget henvendelser fra bekymrede lærere på mindst to håndfulde aarhusianske skoler, efter mange af de ukrainske elever er blevet indsluset i de almindelige klasser.

For det er en ny stor ekstraopgave, som presser lærerne, fortæller næstformand i Aarhus Lærerforening Søren Hansen.

- I mange klasser er der én lærer til 25 til 26 elever, som alle er på vidt forskellige faglige niveauer. Når der så kommer flere med faglige udfordringer eller krigstraumer, bliver lærerne endnu mere pressede, siger han.

De første to år efter Rusland invaderede Ukraine, var de ukrainske elever i kommunen i modtageklasser kun for ukrainere. Det var med til at skabe et miljø, hvor eleverne blev undervist på dansk, men talte ukrainsk til hinanden.

Reglerne foreskriver, at elever skal udsluses til almene klasser senest efter to år, og derfor går størstedelen af de ukrainske elever i dag i almindelige folkeskoleklasser.

- De har været på et meget lavt danskfagligt niveau, da de blev udsluset til almene klasser. Og de har svært ved at følge med i undervisningen, siger Søren Hansen.

Udfordringer med sprog og traumer

I Aarhus Kommune bekræfter dansk som andetsprogs-konsulent Stine Rose Høibjerg udfordringerne med ukrainernes sprogkundskaber, og at de også er udfordret på grund af traumer og manglende motivation i forhold til at lære dansk.

- De ved ikke, om de skal blive her længe, eller om de snart bliver sendt tilbage. Samtidig har de også en trang til at komme tilbage til Ukraine og blive en del af deres uddannelse, blandt andet fordi det ukrainske uddannelsesministerium presser eleverne til at færdiggøre en uddannelse online, fortæller hun.

De ukrainske elever har også nogle meget lange dage, fordi flere modtager onlineundervisning fra Ukraine efter skole. De fordrevne ukrainere har indtil videre opholdstilladelse til marts 2026.