FOLKETINGET: Oppositionen har kaldt Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K) i samråd om udkantsområdernes økonomiske og erhvervsmæssige problemer i finanskrisen. Oppositionen forventer svar på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for de økonomisk hårdt ramte udkantskommuner.
Samrådet foregår på et møde i Folketingets Erhvervsudvalg onsdag 24. juni kl. 15 på Christiansborg.
Konkret har Flemming Bonne, SF's kommunalordfører, og Lene Hansen (S) - med en meget lang sætning - bedt ministeren på samrådet redegøre for:
'hvordan de danske udkantskommuner, der ikke har haft del i samfundets almindelige vækst, og kommuner, som rammes særlig hårdt af finanskrisen pga. ensidig erhvervsstruktur (industriarbejdspladser) og et generelt lavt uddannelsesniveau, skal kunne skabe øget vækst, udvikling og tilflytning, når en del af disse kommuner p.t. tvinges til at foretage yderligere beskæringer på kommunale kerneområder som ældrepleje, folkeskoler og dagpasning både pga. et skævt udligningssystem og pga., at regeringen har underfinansieret opgaveudlægningen fra starten.'
SF og Socialdemokraterne vil følge udviklingen tæt og om nødvendigt overveje at fremsætte forslag om en målrettet vækstpakke til udkantskommunerne. Et af midlerne i en sådan vækstpakke kunne være en fornyet renoveringspulje med fokus på områder med særligt store beskæftigelsesproblemer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.