Satspuljesvindel: I ti år er numre på bankkonti ikke blevet tjekket som de skal

Rigtig mange undrer sig formentlig over, hvordan det tilsyneladende kunne lykkes for den svindelsigtede Britta Nielsen at hive 111 millioner kroner ud af Socialstyrelsen og over på sin egen konto.

Men et nyt notat, som Rigsrevisionen har udarbejdet for Statsrevisorerne, viser, at kontrollen i Socialstyrelsen har været præget af store huller i årevis. Og selv om Rigsrevisionen flere gange har påpeget manglerne, er der ikke rettet op på problemerne.

Notatet gennemgår Rigsrevisionens rapporter og bemærkninger siden 2002 - som er året, hvor Britta Nielsen angiveligt uretmæssigt overførte penge til sig selv første gang.

Når det kunne lade sig gøre, kan det blandt andet hænge sammen med, at man godt nok ifølge retningslinjerne skulle tjekke bankkontonumre første gang, der blev udbetalt penge til dem, eller hvis de blev ændret.

Men hverken i forbindelse med revisionen i 2008 eller i 2011 kunne man i ministeriet fortælle, hvilke kontonumre der var blevet kontrolleret. Det kunne heller ikke oplyses, hvem der i givet fald havde foretaget kontrollen.

Der var heller ikke nogen kontrol af, om de beløb, som en sagsbehandler indstillede til udbetaling i en given sag, rent faktisk også stemte overens med de godkendte beløb.

It'en understøttede ikke
Når det teknisk var muligt for den tiltalte i sagen at overføre pengene, kan det skyldes, at hun havde status af superbruger. Det gav hende vide beføjelser i it-systemet.

Rigsrevisionen påpegede i 2008, at tildelingen af it-rettigheder ikke blev kontrolleret. Det blev også påtalt, at den blev foretaget af medarbejdere, der også stod for økonomiske registreringer i systemet.

Der har heller ikke været ført tilstrækkelig kontrol med, at de penge, der rent faktisk blev udbetalt, også blev brugt til det tiltænkte formål. Det skyldes blandt andet, at it-systemerne ikke har understøttet en sådan opfølgning.

I 2011 var der således ikke modtaget regnskaber i 2.600 sager. Selv om antallet to år senere var nedbragt til det halve, var der altså stadig 1.300 sager, hvor styrelsen reelt ikke vidste, hvad pengene var brugt til.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har bedt om en redegørelse om, hvordan svindlen i Socialministeriet kunne foregå.

Når den foreligger, og når politiet er nået til bunds i den aktuelle sag, vil Rigsrevisionen vurdere, hvordan man bedre kan sikre, at tilskuddene fra Socialstyrelsen havner i de rigtige hænder fremover.

Ritzau