
I stedet for høje omdrejninger foregår slutspurten i Forligsinstitutionen nu ved sejtræk. De kommunale forhandlere, der mødte ind søndag kl. 10, nåede at blive godt gennemstegte, inden de blev løsladt kl. 7.40 mandag morgen.
Meldingerne fra forhandlerne var lidt afmålte i henseende til fremskridt i nattens løb, men på den anden side heller ikke overdrevent pessimistiske. Der lurepasses tydeligvis.
På det regionale område er parternes forhandlere indkaldt mandag formiddag kl. 10, og de statslige mandag eftermiddag kl. 17.
Tirsdag kl. 14 er alle parterne - både på de kommunale, regionale og statslige områder - indkaldt til et fælles møde. Tirsdag er sidste frist for en forhandlingsløsning, med mindre forligsmanden dekreterer endnu en udsættelse.
Deadline for konflikt er allerede en gang udskudt to uger, og det kan forligsmanden gøre i alt to gange. Mulighed nummer to vil dog kun blive udnyttet, hvis der er bevægelse frem mod enighed.
Det mener FOA-formand Dennis Kristensen, der er, og han opfordrer derfor til en udsættelse, siger han til TV2 News. Ifølge DR Nyheder vil andre LO-grupper tilslutte sig opfordringen. Han kalder det 'brandærgerligt hvis vi ikke får det sidste på plads'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.