Seks ministre fik 1. oktober forelagt en sag, hvor det fremgår, at det ville kræve ny lovgivning at aflive alle mink i Danmark.
Det fremgår af den redegørelse, som er offentliggjort onsdag. Det fremgår ikke, om ministrene rent faktisk har læst selve sagen, hvor oplysningen fremgår.
På et pressemøde en måned efter lød det fra regeringen, at alle mink i Danmark skulle aflives grundet en mutation i coronavirus hos dyrene. Det har siden vist sig, at der i loven ikke er grundlag for at kræve alle mink aflivet.
Udvalget med ministrene drøftede ifølge redegørelsen ikke en mulighed for at aflive alle mink, men alene mink inden for en risikozone.
Skulle afklares...
Der står videre i redegørelsen, at det fornødne lovgrundlag for en aflivning af alle mink skulle afklares. Det står ikke umiddelbart klart, om arbejdet blev udført.
Men Miljø- og Fødevareministeriet kom altså forud for mødet med en umiddelbar vurdering af, at der ikke var grundlag for at kræve alle mink aflivet.
Sagen blev forelagt regeringens udvalg, der håndterer coronavirus.
I udvalget sidder sundhedsminister Magnus Heunicke (S), justitsminister Nick Hækkerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S).
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.