Ny forskning:
Selvstyrende teams i ældreplejen skaber muligheder og udfordringer

Indførelsen af faste, selvstyrende teams i ældreplejen har været på dagsordenen længe. Særligt fra politisk hold, hvor håbet er, at mindre, selvstyrende teams kan være en vej til mere attraktive arbejdspladser, og at øget frihed og medbestemmelse på den måde vil gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Men implementeringen af disse er ikke helt uden udfordringer. Det er i hvert fald et af resultaterne fra en ny ph.d.-afhandling af Maria Hjortsø Pedersen, forsker i arbejdsliv.

Hun har nemlig undersøgt, hvordan implementeringen af selvstyrende teams i ældreplejen påvirker bl.a. organiseringen af pleje og omsorg og omsorgsroller for social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Projektet viste, at trods medarbejderne overordnet oplever en positiv forbedring af deres arbejdsvilkår, er de selvstyrende teams også forbundet med en række dilemmaer. 

Fx. oplever medarbejderne de selvstyrende teams som en positiv forbedring af deres arbejdsvilkår med hhv. færre kolleger, mere indflydelse, større selvstyring af køreister og mere indflydelse på udførelsen af omsorgen og plejen. Men samtidig kaster nye samarbejdsrelationer også nogle negative skygger af sig: 

- Det øgede ansvar og den øgede frihed følges af potentielle magtrelationer og konflikter i de selvstyrende teams, hvor medarbejderne nu i højere grad skal forhandle faglighed, opgaver, tidsallokeringer og kørelister med hinanden, fortæller Maria Hjortsø Pedersen.

Borgeren som opgavestiller

Et andet sted, hvor de selvstyrende teams kan skabe dilemmaer, er ifm. den selvstyring, der foregår på det faglige område. Ifølge Maria Hjortsø Pedersen ligger der i selvstyrende teams nemlig en ny forståelse af hvad omsorg er, og hvad borgerens rolle skal være.

- Tidligere arbejdede medarbejderen efter klart visiterede ydelser. Så kunne man sige til borgeren: ’Det kan jeg ikke. Det er du ikke visiteret til.’ I dag oplever nogle medarbejdere at stå i et dilemma, hvor borgeren ønsker noget, som medarbejderen ikke kan give dem, hvorefter borgeren siger: ’Men det gør din kollega'

Borgeren bliver altså i højere grad opgavestiller, og borgerens behov og ønsker skal være retningsgivende for den faglige indsats. 

De mange nye forandringer, som selvstyrende teams fører med sig, kan med andre ord være vanskelige at implementere. Spørger man Maria Hjortsø Pedersen gør kommunerne klogt i at dele opgaven op i små bidder.

- Det bliver en stor mundfuld, hvis man både vil frisætte det faglige, give medarbejderne selvstyre på vagtplaner, arbejde tværprofessionelt i små teams, rykke dem ud i lokalområdet og lade dem selv lave kørelister. Der er mange erfaringer, der viser, at det er bedre at starte med én ting og så bygge ovenpå derfra, siger hun. 

ap