DogVacay har i årevis stået for privat hundepasning i både England og USA. Mens man i Danmark ind til nu har skullet forlade sig på opslag i supermarkedet og venner og familie, når man skulle have den firbenede kammerat passet. Det gør danske Dogley.co
Det er dejligt at have hund. Men det kan også blive en kattepine, når man skal på ferie og ikke skal have hunden med. Derfor er danske Dogley.com nu begyndt at tilbyde privat pasning af det firbenede familiemedlem efter inspiration fra Airbnb. Dogley.com sørger for, at hundeejere fremover blot skal snuse lidt rundt på internettet for at finde bedømte, godkendte, private hundepassere, der står klar til at passe og pleje den firbenede i alt fra et par timer til uger.
Ideen bag konceptet er, at de gode hundepassere bliver eftertragtede og kan kræve en højere pris. Eksempelvis hvis de gør noget ekstra ud af lufteturene og pasningen, skriver Berlingske Business.
Som udgangspunkt anbefaler Dogley.com dog en standardpris på mellem 100 og 200 kr. for en dagspasning eller mellem 150 og 250 kr. for en overnatning. Men det er efterspørgslen, der skal bestemme prisen. Dogley.com tager 18 pct. af beløbet for administrationsomkostningerne og den forsikring, der er obligatorisk, og som skal sørge for, at begge parter – og hunden – kan sove roligt om natten.
Dogley.com forventer at åbne sites i Norge og Sverige ved årsskiftet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.