KL-repræsentant savner fokus på bandekriminelle: Det kan blive dyrt for mindre kommuner

Bander som rockerklubben Comanches møder igen og igen modstand hos kommuner, som ønsker dem hen, hvor peberet gror. 

Det har resulteret i at flere kommuner, heriblandt Esbjerg og Randers, har indført forbud mod klubben, der trods modstanden forsøger at etablere sig flere steder i Danmark. Senest har klubben etableret sig i Hedensted. Det kunne Sydøstjyllands Politi og Hedensted Kommune oplyse mandag.

Rockerklubbens tilstedeværelse kan også mærkes i Ikast-Brande Kommune. I en rundspørge af DK Nyt og Kommunen.dk svarer kommunen, at den har oplevet en stigning fra 11 personer i 2018 til 29 personer i 2025, som er registreret på kommunens såkaldte Al Capone-liste.

Flere kommuner oplever en stigning i antallet af kriminelle borgere, som er registreret gennem Al Capone-samarbejdet, viser rundspørgen.

- Det er en voldsom stigning, men hvis man følger lidt med i hvad der sker i Midt- og Vestjylland, ved man nok også hvad forklaringen er, siger Ole Nielsen, som arbejder i Ikast-Brandes kontrolgruppe under kommunens borgerservice og uddyber:

- Uden at sige for meget, skyldes stigningen formentlig at rockergruppen Comanches har slået sig ned og etableret et klubhus i en lille by der hedder Hammerum, som godt nok ligger i Herning Kommune, men som kun er en spytklat fra vores kommunegrænse.

I april udstedte Herning Kommune et forbud mod at rockerklubben må opholde sig i Hammerum, men ifølge lokalmediet Dit Ikast-Brande er der allerede spekulationer om, at Comanches har fundet et nyt opholdssted i en lejlighed i det østlige Ikast. Det er dog ikke bekræftet.

Søren Friis Trebbien (K), der sidder i Det Kriminalpræventive Råd som repræsentant for KL, ønsker at der kommer mere fokus på kommunernes udfordringer med bandekriminelle:

- Jeg ved ikke, om KL gør nok, men jeg synes, det er et område, der fortjener mere opmærksomhed. Alene det, at vi taler om det nu, viser, at det er noget, vi burde diskutere mere systematisk.

- Organiseret kriminalitet burde være et her-og-nu-tema, som vi ser nærmere på i fællesskab og tager op på relevante topmøder, mener Søren Friis Trebbien.

Flere borgere på Al Capone-listerne

Siden Bandepakke 3 blev indført i 2018 har landets kommuner haft mulighed for at deltage i et samarbejde med politiet og Skat mod bandekriminelle. Et samarbejde, der forsøger at ramme bandemedlemmerne økonomisk, og som i folkemunde kaldes Al Capone-samarbejdet.

Det betyder, at kommuner kan blive udvalgt og inviteret ind i samarbejdet, hvor de bl.a. kan modtage en liste over borgere, som lever i bandekriminalitet. Det, der også kaldes Al Capone-lister.

Hvis nogle af borgerne modtager offentlige ydelser, kan kommunerne, som en del af samarbejdet, fratage dem ydelserne.

I rundspørgen svarer størstedelen af de 50 kommuner, at de ikke har været inviteret ind i Al Capone-samarbejdet, eller at det er flere år siden, at de har været en del af det. 

Flere kommuner har ikke ønsket at dele oplysningerne. 

Kun fem kommuner oplyser i rundspørgen, hvor mange borgere, de har registreret på en Al Capone-liste. For fire af de fem kommuner er der tale om en stigning. 

Foreslår støtteordning til de mindre kommuner

En anden kommune, der også har oplevet en stigning, er Kerteminde. Her er kommunen gået fra tre borgere på dens Al Capone-liste i 2021 til 17 borgere i 2025.

Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) har tidligere udtalt en bekymring for, at dømte kriminelle vil flytte til Kerteminde Kommune fra Odense, efter en højesteretsdom fra oktober sidste år stadfæstede, at ni odenseanske bandemedlemmer i fem år fra løsladelse har forbud mod at opholde sig i hele Odense Kommune.

I Kerteminde frygter man bl.a. at det bliver en dyr fornøjelse med det stigende antal borgere på Al Capone-listen, da de ofte modtager offentlige ydelser, som fx kontanthjælp eller førtidspension. Børn af kriminelle kan ofte også være udgiftstunge for sociale myndigheder i deres bopælskommuner.

- Vi har alle sammen hørt om, hvor dyrt det har været for Odense. De er 210.000 til at dele regningen, vi er kun 24.000 til at dele den, har borgmester Kasper Ejsing Olesen udtalt til TV2 Fyn.

Søren Friis Trebbien kan udmærket forstå bekymringen i Kerteminde. Derfor foreslår han at man kan oprette en økonomisk støtteordning til mindre kommuner som Kerteminde:

- Især de mindre kommuner mangler ressourcer til at håndtere den slags problematikker. Man kunne godt forestille sig, at nogle af de ekstra støtteordninger, som findes i andre sammenhænge, kunne bruges her også – altså at økonomisk udsatte kommuner kunne søge om ekstra midler, så de bedre kan håndtere opgaven, foreslår han.