FOLKETINGET: I den nyligt indgåede aftale mellem KL og regeringen får kommunerne lov til at hæve skatten med 500 mio. kr. i 2010. Hvilke kommuner det drejer sig om er uvist, og præcist hvad indenrigsministeriets kriterier for at tillade skattestigningen indeholder er uvist. SF rejser nu spørgsmålene over for indenrigsministeren.
- Kommunerne kan ikke leve med den økonomiske usikkerhed, og borgerne har samtidig et krav på at vide, om de bor i en af de kommuner, hvor skatten gerne må stige. Det er da det mindste, så derfor har jeg netop rejst spørgsmålet overfor indenrigsministeren, så vi kan få det afklaret, udtaler Flemming Bonne.
- Mange kommuner er i gang med forberedelserne til deres budgetter for 2010, og der er det meget relevant for særligt dem, der er økonomisk hårdt spændt for, om de kan trække på muligheden for at hæve skatten.
Spørgsmålene til indenrigsministeren:
I aftalen mellem KL og regeringen af 16. juni 2009 nævnes under overskriften 'Økonomisk trængte kommuner' muligheden for, at kommunerne kan hæve skatten med op til 500 mio. kr. og igen i indenrigsministeriets brev til samtlige kommuner af 30. juni 2009 om budgetlægningen for 2010. I den forbindelse bedes ministeren svare på:
1. Om det kræves at den respektive kommune er i ubalance på alle fem kriterier samtidig for at få godkendt sin ansøgning?
2. Vil ministeriet i sin behandling af ansøgningerne tage højde for behovet hos kommuner i vækst som har behov for at skaffe likviditet til investeringer i velfærd til nye tilflyttere?
3. Lægger der kun de fem nævnte kriterier til grund og bliver disse behandlet som faste objektive kriterier, eller foretages der også i et vist omfang skøn?
4. Kan indenrigsministeren sætte navne på de kommuner, der lever op til de fastlagte kriterier?
5. Forestiller ministeren sig en øvre grænse for, hvor højt en kommune kan lade skatten stige?
6. Er en skattestigning den mest optimale løsning for de kommuner, der i forvejen har en skatteprocent over landsgennemsnittet og lavt serviceniveau?
7. Vil ministeren fremlægge yderligere initiativer og forslag til ovennævnte kommuner, hvis disse kommuner ikke kan finde budgetbalancen uden at skære og forringe serviceniveauet på kerneområderne som folkeskole, ældre og børnepasning?
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.