dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Borgmester Helle Gade (S) har talt med både finansminister Nikolaj Wammen (S) og vores skatteminister Rasmus Stoklund (S) om den mulige regnefejl.
Silkeborg Kommune

Silkeborg mister 100 mio. kr. i 2026: Kan ikke finde en "tydelig og fornuftig forklaring"

Efter udligninger og tilskud står Silkeborg Kommune til at miste 100 mio. kr. i 2026. Både finansministeren og skatteministeren vil undersøge, om der er sket en fejl.

SILKEBORG: Silkeborg Kommune fik sig en dårlig nyhed, da KL lige inden sommerferien sendte statens seneste beregninger ud til kommunerne. Det ser nemlig ud til, at Silkeborg har mistet 100 mio. kr., hvilket har fået borgmester Helle Gade (S) til tasterne.

"Det er simpelthen regnearkene i Finansministeriet og Skatteministeriet, der har flyttet vores økonomi. Derudover er tallene, som bliver brugt, de er fra 3 år tilbage. Sådan er systemet sat sammen. Jeg har talt med både vores finansminister Nikolaj Wammen og vores skatteminister Rasmus Stoklund. De undersøger, om der kan være sket en fejl," skriver hun på Facebook og fortsætter:

"Det samme gør vores dygtige økonomifolk på Rådhuset. Der altid har styr på fakta og realiteter - men nogle af de tal der er kommet. Kan de ikke finde en tydelig og fornuftig forklaring på."

I opslaget påpeger hun også, at det særligt er tallene for ejendomsskat, som har ændret sig det seneste år.

Hun skriver samtidig, at de manglende millioner ikke skyldes et uansvarligt byråd, manglende vækst eller dårlig likviditet. Faktisk er kommunen vokset med 700 nye borgere, og alle vækstmål for 2025 er nået.

I denne uge mødes Silkeborg Byråd til budgetseminar, og Helle Gade håber, at kommunens økonomifolk "har fået et større overblik over, hvad der kan ligge bag denne store ændring" i kommunens økonomi – "Eventuel sammen med en forklaring fra staten," skriver hun.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/silkeborg-mister-100-mio-kr-i-2026-kan-ikke-finde-en-tydelig-og-fornuftig-forklaring

GDPR