Nordsjælland er taberen i regeringens forsvarsudspil. To store arbejdspladser står til lukning
Samtidig med at militære køretøjer cirklede om Christiansborg, fremlagde regeringens i dag sit udspil til et forsvarsforlig. Udspillet indeholder færre forslag til kasernelukninger end forventet.
Men samtidig skal det mobile raketforsvar skrottes, der skal være færre operative F16-fly og antallet af soldater i de operative enheder skal falde med 31 procent til 3.450 mand.
Farum Kommune står til at miste Sjælsmark Kaserne, som skal lukkes, samtidig med at Søværnets Grundskole i Auderød-lejren i Frederiksværk Kommune skal flyttes til Frederikshavn. Endelig vil regeringen udfase Flyvestation Værløse helt og flytte de sidste opgaver til flyvestationer i Jylland når Flyvevåbnets Hercules transportfly og S-61 redningshelikoptere er udfaset og Flyvematerielkommmandoen flyttet.
Hvis Søværnets Grundskole skal flyttes, mister Frederiksværk kommune cirka 200 arbejdspladser. En delegation fra Frederiksværk havde i februar foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) lovede at fremskaffe dokumentation for hvor meget flytningen koster.
- Vi vil have beslutningsgrundlaget frem i lyset så alle kan se hvad de reelle omkostninger er ved en flytning.
Jeg regner med, at Forsvarsministeren holder ord, udtaler borgmester Helge Friis, Frederiksværk Kommune.
I Sønderjylland glæder amtsborgmester Carl Holst (V) sig over udspillet. Landsdelen går fri for kasernelukninger.
- Det er godt for de mange borgere, der har deres daglige virke på kasernerne. Det er godt for kommunerne. Det er godt for hele Sønderjylland. For kasernerne har jo ikke alene betydning som lokale arbejdspladser, men også for udviklingen i hele regionen, udtaler han.
Forsvarsordfører fra Venstre, Ulrik Kragh, udtaler at regeringen har taget "behørige regionale hensyn" i udspillet.
- Forsvarets geografiske placering tilgodeser de beskæftigelsesmæssigt svageste områder i Danmark. Derfor mener vi der er lagt op til at et bredt forlig kan indgås inden sommer, siger Ulrik Kragh.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.