SJÆLLAND: Efter stormen Bodil og de voldsomme konsekvenser for mange borgere er behovet for kystsikring mod stormfloder blevet aktualiseret.
- De voldsomme skader, som Bodil forvoldte, har chokeret os alle. Mange af
vores borgere er fortsat utrolig hårdt ramt, og nu er det helt afgørende, at
vi som samfund sikrer, at nogen lignende ikke sker i fremtiden, siger Joy
Mogensen, borgmester i Roskilde (S).
På et møde mellem Roskilde, Holbæk, Odsherred, Halsnæs og Frederikssunds kommuner er det i dag blevet besluttet, at man i fællesskab vil bede om et møde med klimaministeren. Her vil også kommunerne Helsingør og Egedal blive inviteret til at deltage, og målet er statslig støtte til kystsikring.
Derfor drøftede de fem fjordkommuner i dag mulighederne for at arbejde
sammen om en fremtidig løsning, hvor alle muligheder for kystsikring vil
blive undersøgt. På mødet i dag var også Gribskov Kommune med af interesse
for sagen. Et af forslagene, som nu skal undersøges nærmere, er muligheden
for en dæmning med sluse mellem Hundested og Rørvig. Denne ville kunne
forhindre en voldsom vandstigning i Roskilde og Isefjord, men uanset hvilken
form for kystsikring, der kan realiseres, er en statslig medfinansiering
helt afgørende, siger Joy Mogensen:
- Den økonomiske byrde er simpelthen for stor til, at vi som kommuner -
sammen med de private lodsejere - kan løse opgaven. Vi ønsker, at der også
på Sjælland - i lighed med den jyske vestkyst - afsættes betydelige midler
til kystsikring, siger borgmesteren.
Derfor vil også kommunerne Helsingør og Egedal blive inviteret med ind i
kredsen af kommuner, fordi også disse kommuner oplever tiltagende
udfordringer fra havet.
- Dette er utvetydigt en samfundsopgave. Så vi må i dialog med Folketinget
om, hvordan vi sammen kan gardere os mod vandmasserne. Vores borgere kan ikke leve med den usikkerhed, som er fulgt i kølvandet på Bodil, og vi skal
så hurtigt som muligt finde frem til de rigtige fremtidssikrede løsninger.
Mit håb er, at der landspolitisk vil være stor opbakning til, at vi også her
på Sjælland naturligvis skal have statens hjælp til at sikre vores borgere,
slutter Joy Mogensen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.