Partierne bag udligningsreformen vil have analyseret skævhederne i reformen, men på den korte bane bliver der ingen ændringer af reformen, der tager højde for den skævvridning som mere end 20 kommuner mener, de er berørt af
Af Thomas Jensen
Først skal der dog vedtages nogle ændringer i udligningsreformen. Der vil i marts måned komme et nyt lovforslag, der tager højde for disse ændringer.
Forligspartierne (regeringen, DF og De Radikale) har holdt to møder med fokus på Finansieringsudvalgets rapport, som i meget begrænset omfang vil medføre ændringer i udligningen på tre områder:
* Kommuner med meget landbrugsjord vil få gavn af de nye ændringer, fordi man vil tage hensyn til den lavere beskatning i grundskylden i landbruget.
* Kommuner, der er blevet ramt af høje takster på specialinstitutioner efter overtagelsen fra amterne, vil blive bedre kompenseret.
* Kommunerne i hovedstaden vil få færre penge til hovedstadspuljen, fordi margenen mellem kommunerne er blevet mindre.
Oprør mod udligningen
I de sidste to måneder har oprøret mod udligningsreformen bredt sig som ringe i vandet i kommunerne, og kritikken mod Velfærdsministeriets Finansieringsudvalgs rapport, der kom i sidste uge, har været hård fra vækstkommuner, eksperter og kommuner med socioøkonomiske problemer.
Der er dog kommet bevægelse på området i dag. Velfærdsministeren har indbudt de seks fynske kommuner til et møde den 10. marts. Kommunerne har startet oprøret, fordi de mente, de var underkompenseret med 500 mio. kr. i den sociale udligning. Sidenhen har mere end 20 kommuner i Jylland, på Fyn og Sjælland meldt sig under oprørsfanen, fordi de på den ene eller anden måde er berørt af en skævvridning i udligningsreformen.
Undersøgelse af skævhederne
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) er nu gået bort fra, at der kun skal være et møde på embedsmandsniveau mellem kommunerne og Velfærdsministeriet. Samtididig er forligspartierne og regeringen blevet enige om en analyse af nogle af kommunerne.
- På den korte bane skal lovforslaget med ændringerne vedtages i marts. Dansk Folkeparti vil ikke støtte SF's ønske om en kommission. Vi er godt tilfredse med, at velfærdsministeren vil gå med til en undersøgelse af de østjyske vækstkommuner og de fynske kommuner, der oplever en skævvridning i udligningssystemet, siger kommunalordfører for Dansk Folkeparti og formand for Kommunaludvalget, Hans Kristian Skibby.
En rapport fra KREVI sidste år dokumenterede, at blandt andet seks fynske kommuner blev underkompenseret for 500 millioner kroner. De 12 objektive kriterier i udligningsreformen var med til denne skævvridning var en af konklusionerne. De stod simpelthen ikke mål med de faktiske sociale udgifter kommunerne afholdte.
Andre kommuner i Østjylland oplevede også en skævvridning, fordi de var vækstkommuner.
- I Hedensted og fem andre nabokommuner har vi haft en befolkningstilvækst fra 5,4 pct. i 2007 til 5,6 pct. i 2009. Samtidig har der været et fald i bloktilskuddet fra 4,9 pct. i 2007 til 4,7 pct. i 2009. Det giver 250 mio. kr. mindre om året i tilskud. Hedensted har den laveste skatteprocent i Jylland, så det er svært for kommunerne at få det til at hænge sammen økonomisk, siger Hans Kristian Skibby, der ser frem til, at tingene nu bliver analyseret.
Først skal der dog vedtages nogle ændringer i udligningsreformen. Der vil i marts måned komme et nyt lovforslag, der tager højde for disse ændringer.
Forligspartierne (regeringen, DF og De Radikale) har holdt to møder med fokus på Finansieringsudvalgets rapport, som i meget begrænset omfang vil medføre ændringer i udligningen på tre områder:
* Kommuner med meget landbrugsjord vil få gavn af de nye ændringer, fordi man vil tage hensyn til den lavere beskatning i grundskylden i landbruget.
* Kommuner, der er blevet ramt af høje takster på specialinstitutioner efter overtagelsen fra amterne, vil blive bedre kompenseret.
* Kommunerne i hovedstaden vil få færre penge til hovedstadspuljen, fordi margenen mellem kommunerne er blevet mindre.
Oprør mod udligningen
I de sidste to måneder har oprøret mod udligningsreformen bredt sig som ringe i vandet i kommunerne, og kritikken mod Velfærdsministeriets Finansieringsudvalgs rapport, der kom i sidste uge, har været hård fra vækstkommuner, eksperter og kommuner med socioøkonomiske problemer.
Der er dog kommet bevægelse på området i dag. Velfærdsministeren har indbudt de seks fynske kommuner til et møde den 10. marts. Kommunerne har startet oprøret, fordi de mente, de var underkompenseret med 500 mio. kr. i den sociale udligning. Sidenhen har mere end 20 kommuner i Jylland, på Fyn og Sjælland meldt sig under oprørsfanen, fordi de på den ene eller anden måde er berørt af en skævvridning i udligningsreformen.
Undersøgelse af skævhederne
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) er nu gået bort fra, at der kun skal være et møde på embedsmandsniveau mellem kommunerne og Velfærdsministeriet. Samtididig er forligspartierne og regeringen blevet enige om en analyse af nogle af kommunerne.
- På den korte bane skal lovforslaget med ændringerne vedtages i marts. Dansk Folkeparti vil ikke støtte SF's ønske om en kommission. Vi er godt tilfredse med, at velfærdsministeren vil gå med til en undersøgelse af de østjyske vækstkommuner og de fynske kommuner, der oplever en skævvridning i udligningssystemet, siger kommunalordfører for Dansk Folkeparti og formand for Kommunaludvalget, Hans Kristian Skibby.
En rapport fra KREVI sidste år dokumenterede, at blandt andet seks fynske kommuner blev underkompenseret for 500 millioner kroner. De 12 objektive kriterier i udligningsreformen var med til denne skævvridning var en af konklusionerne. De stod simpelthen ikke mål med de faktiske sociale udgifter kommunerne afholdte.
Andre kommuner i Østjylland oplevede også en skævvridning, fordi de var vækstkommuner.
- I Hedensted og fem andre nabokommuner har vi haft en befolkningstilvækst fra 5,4 pct. i 2007 til 5,6 pct. i 2009. Samtidig har der været et fald i bloktilskuddet fra 4,9 pct. i 2007 til 4,7 pct. i 2009. Det giver 250 mio. kr. mindre om året i tilskud. Hedensted har den laveste skatteprocent i Jylland, så det er svært for kommunerne at få det til at hænge sammen økonomisk, siger Hans Kristian Skibby, der ser frem til, at tingene nu bliver analyseret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
