Skanderborg fik sin turn-around og Jørgen Gaarde har flere i ærmet

Af Knud Abildtrup

SKANDERBORG: Helt flyttet ind på rådhuset er han ikke, men det er lige før. Sammen med sin kone Susanne, der i øvrigt lige er valgt ind for S i det midtjyske regionsråd, flyttede han for nogle år siden ind i et ældre byhus lige klos op ad rådhuset Skanderborg og får ikke mange meter hen til det borgmesterkontor, der nu bliver hans.

Jørgen Gaarde præsenterer sig, så man kan høre, at Gaarde skal rime på skjorte, og sammen går vi den lille strækning til et ledigt møderum. Den første S-borgmester i den sammenlagte vækstkommune genkalder sig, hvordan tendensen til et S-SF-flertal på valgaftenen begyndte at vise sig, allerede da der først på aftenen så ud til at være dødt løb mellem hans fløj og de borgerlige:

- De første resultater kom jo fra de små afstemningssteder på landet, hvor borgerlige traditionelt står stærkt, så da vi stadig manglede tallene fra byområderne, begyndte jeg at tro på det.

Da S gik frem fra 10 til 11, og SF fra to til fire, var det røde flertal i hus. Som flere af de andre østjyske kommuner skiftede Skanderborg farve fra blå til rød. R havde mistet en af to pladser, K og DF bevarede hver en enkelt og V gik fra 13 til 11.

Ostehandlerens og lærerens søn fra Løsning blev politisk vakt i 70'erne af en engageret lærer i samfundsfag, der trak eleverne med ud til politiske møder med bl.a. Hilmar Baunsgaard og Poul Hartling. Politik bed på Jørgen, som siden så sig selv stå på Torvet i Vejle og holde tale ved en demonstration blandt andre HF-elever, der krævede bedre undervisning og flere timer.

Nu afdøde Svend Aukens karisma blev den direkte årsag til, at han i 1991 meldte sig ind i det parti, han i forvejen stemte på:
- Hvis ikke man kunne blive tændt af at opleve ham, af hvad så? Dengang boede jeg i Århus og forestillede mig ikke at stille op til noget, men bare være menigt medlem.

Hvilke ambitioner har du for de næste fire år i Skanderborg?

- Da økonomien er så ualmindeligt elendig - et truende underskud på over 60 millioner er siden foråret blevet høvlet lidt ned til godt 50 millioner - så gælder det først og fremmest de næste tre-fire år om at lægge en strategi, der kan rette den op. Men ser vi bort fra udligningsreformen, har vi alle muligheder for at gøre det siger han med henvising til bl.a. det højeste indkomstgrundlag i regionen - og en status som højborg for den såkaldt kreative klasse.

- Men jeg har det ikke godt med, at vi ligger fjerde- eller femtesidst i hele landet, når det gælder serviceniveauet for kultur og idræt. Hvis de kreative og nye virksomheder fortsat skal bosætte sig her, skal der være noget at komme efter uden for arbejdstiden.

Blandt planerne er udviklingen af et stort idrætsområde mellem Skanderborg og Stilling, 'Fælleden', der evt. også kan rumme rådhus. Et projekt, der skal have en høj klima- og miljøprofil, som vil løbe op i et trecifret millionbeløb, og som den nykårede førstemand tidligst tror på vil kunne få en principbeslutning i slutningen af denne byrådsperiode.

- Men noget af det, vi kan tage fat på i morgen, er at stramme klima- og miljøkrav til nyudstykninger og nybyggerier. Og der har vi en ambition om at ligge foran de krav, regeringen udstikker. Vi oplever, at byggefirmaerne efterspørger de ambitiøse krav, og så skal vi levere dem.

En mere langsigtet investering vil skoleinspektøren fra Stilling Skole lade gå til de yngste børn - ud fra den betragtning, at en styrket indsats i vuggestuer og børnehaver er, hvad der skal til for at forhindre øgede udgifter til specialundervisning senere i livet:

- Området er svært styrbart rent økonomisk og trænger til at blive vendt på hovedet. For 15 år siden var der på skolen halvandet barn, der fik særlig støtte. Nu er der halvandet på hver årgang. Men hvis ikke vi tør lave en turn-around her, kommer vi til at blive ved med at halse efter de udgifter. Der skal simpelthen flere hænder ind omkring de yngste børn i institutionerne - vi ligger under gennemsnittet på det område og er faldet i de senere år.

Jørgen Gaarde bruger gerne udtrykket turn-around - også om det sygedagpenge-området kunne bruge: Horsens har valgt at få Falck til at investere 30 millioner - som kommunen ikke selv havde - til at intensivere opfølgning på de enkelte sager - efter devisen 'no cure - no pay'. En ordning, socialdemokraten gerne så gennemført i Skanderborg, men p.t. er Falck ikke ude efter nye kunder på det område.

At økonomien i år brød sammen i kommunen, der ellers er befolket af velstillede familier, tilskriver Gaarde en ulyksalig fejl, der dybest set kunne være klaret af en kontorassistent med et regneark:

- Handicapområdet savnede økonomisk styring og overblik. Og det har været frygteligt utilfredsstillende, men nu skulle vi have styr på det. Direktørerne - ikke blot fagchefer - er nu med i fagudvalgene, der fremover også skal budgetopfølge - en funktion, der ellers lå i en tværgående instans, men gav usikkerhed.

Underskud og styringskoks til trods kom den såkaldte Skanderborg-model i løbet af året med i den første ledelses-kanon, og kommunaldirektør Jens Kaptain har netop fået en pris som bedste offentlige beslutningstager.

- Skanderborg-modellen brænder jeg for, forsikrer Jens Grønlunds (V) afløser, der selv kender den decentrale ledelsesmodel både som politiker og institutionsleder. Modellen placerer stor frihed og ansvar på det enkelte ældrecenter eller i ungdomsklubben - og politikerne skal samtidig holde sig fra at gå ind i enkeltsager.

- Jeg forstår ikke, at flere kommuner ikke indfører modellen, men det må være fordi, politikerne er bange for, at indflydelsen glider dem af hænde. Men det duer under ingen omstændigheder at detailstyre. Som f.eks. nu, hvor vi skal spare 3 pct. over hele linien, er det da langt bedre, at skoler og instituioner selv kan placere besparelsen, som de synes, i stedet for, at byrådet skal bestemme hvilke fag eller timer, der skal ryge.

Hvad skal foregå anderledes i din borgmesterperiode?

- Borgerne skal inddrages langt bedre i processerne. F.eks. har vi måttet starte forfra med udviklingsplan for hele festivalområdet, der ikke kom bredt og grundigt nok ud fra starten og mødte for stor modstand, fordi den ikke var grundig nok.

- Og både byrådsmøder og temamøder skal reelt have en åben dagsorden med plads til drømme og visioner. Det har båret præg af, at slutfacit var skrevet på forhånd, og det skal vi væk fra. Det gælder 29 lokalpolitikeres engagement - hvor hele 10 bliver nye her efter nytår - og det engagement skal udnyttes.

Alt i alt vil ambitionsniveauet på det nye borgmesterkontor gå i retning af konsensus og dialog, der efter valgsejren bl.a. viste sig ved en helt bred konstituering:

- Vi kunne på valgaftenen have taget alle indflydelsesrige poster, men jeg tror på, at hvis man sætter sig på det hele, kan man langt lettere miste det hele. Men her ligger det i den politiske kultur - vi er selv blevet mødt på samme måde.

- Det skal også gælde i hele den sammenlagte kommune, hvor vi jo er fire en kvart kommune, der skal blive til én, også når det gælder infrastruktur. I Galten i den vestlige ende af kommunen kan de stadig føle sig overset, ligesom mange fortsat synes, at Skanderborg som by 'ta'r det hele'. Vi har mange aktive landsbyer, og de skal nok klare sig, men måske var det en idé at lave jævnlige dialogmøder i byerne Ry, Hørning og Galten for at sikre, de bliver hørt og ikke ender som sovebyer.