Der har været en storm af klager i forbindelse med de nye foreløbige ejendomsvurderinger, og det skal skatteminister Jeppe Bruus (S) stå til regnskab for overfor Folketinget. Han bliver bedt om at møde op til et samråd for at forklare sig.
"Det skader ikke kun tilliden til ejendomsvurderingerne, men til hele skattesystemet det her. Den storm af klager, der har rejst sig, har været totalt forventelig. Jeg synes slet ikke, at de løfter om at kigge på de grelleste eksempler, som man har givet indtil videre, er tilstrækkelige," skriver skatteordføreren for SF, Sigurd Agersnap, i en skriftlig kommentar.
Partiet ønsker blandt andet at få svar på, hvorfor borgerne ikke har en klageret som i andre sager. Partiet kalder det for en mangel på retstilstand.
Omvendt fremhæver ministeren og Vurderingsstyrelsen, at det er foreløbige vurderinger, som vil blive rettet, når de endelige kommer i løbet af 2025.
Når de endelige vurderinger kommer, vil der kunne klages. Men det efterlader borgerne i et form for retspolitisk limbo, hvis de vil sælge deres bolig inden da, mener en række partier.
Usikkerhed og mistillid
Ifølge SF giver det usikkerhed og skaber mistillid til et system, som i forvejen er ramt.
Vurderingsstyrelsen har tidligere sagt, at de ikke foretog en manuel kontrol af ejendomsvurderingerne, inden de blev sendt ud til 1,7 millioner boligejere. Det skyldes manglende ressourcer.
Et par dage efter kom det frem, at 68.000 ejendomsvurderinger, hvor grundværdien er højere end den samlede vurdering, skal gennemgås for fejl. Det svarer til fire procent af alle boligejere.
Derfor ser det i tusindvis af tilfælde ud, som om selve boligen har en negativ værdi.
Når Vurderingsstyrelsen bedømmer en ejendomsværdi, kigger den både på grundværdien - altså grunden alene - samt grunden og boligen som en helhed.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.