ASSENS: Et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF og de radikale indgik mandag aften et budgetforlig efter det stod klart, at der efter mange timers forhandlinger ikke kunne opnås enighed med VKO om en budgetaftale.
Assens Kommune har på indtægtssiden mistet 36 mio. kr. bl.a. på grund af skattereformen, ligesom udgiften på det specialiserede socialområde er vokset betydeligt i lighed med udgiftsudviklingen i mange af landets øvrige kommuner.
Aftalen med uændret skat har gjort det nødvendigt at igangsætte besparelser idet driftsbudgettet er blevet genoprettet på velfærdsområderne.
På folkeskoleområdet og til Pilehaveskolen er der afsat 8,3 mio. kr. og gennemført besparelser på 1,5 mio. kr. På ældreområdet er der tilført 9 mio. kr. og gennemført besparelser/effektiviseringen for 3,78 mio. kr. På handicap- og psykiatriområdet er der tilført 6 mio. kr. og sparet 1,3 mio. kr. På daginstitutionsområdet gennemføres besparelser for 4,278 mio. kr. På det administrative område gennemføres yderligere besparelser på 2 mio. kr., således at de samlede administrationsomkostninger er mindsket med 18,7 mio. kr. siden den ny kommune blev dannet 1. januar 2007.
På anlægssiden har har de tre partier på baggrund af bl.a. en række lånedispensationer indgået forlig om et anlægsprogram, der vil medvirke til at afbøde nogle af virkningerne af finanskrisen og dermed væksten i ledigheden. Brutto afsættes der i 2010 149,4 mio. kr. med indeholdt lånefinansiering for 85,5 mio. kr.
Der har været særlig fokus i investeringerne på velfærdsområderne - de såkaldte kvalitetsfondsområder. Der investeres således i 2010 61,5 mio. kr. i skoler, ombygninger, køkkerner og servicearealer.
Desuden gennemføres planlagte halbyggerier.
Assens Kommune overholder budgetaftalen mellem KL og Regeringen
Med en budgetaftale med uændret skatteprocent på 26,1 procent, uændret grundskyldspromille på 22,12, overholdelse af Assens Kommunes serviceramme og et anlægsprogram på brutto 149,4 mio. kr.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.