ÅRHUS: Formanden for Folketingets Kommunaludvalg, Hans Kristian Skibby (DF), skriver, at han kun har hovedrysten til overs for, at det nu er kommet frem, at Århus Kommunes politiske ledelse i 2009 har ladet udgifterne til informationsmedarbejdere stige med 35 procent, således at kommunen nu bruger 23 millioner kroner om året på at lønne 44 fuldtidsansatte informationsmedarbejdere. Det er en mærkværdig prioritering i en krisetid med bandekrig og manglende hjælp til de svageste ældre.
- Det er ganske enkelt alt for mange skattekroner, som borgmester Nicolai Wammen kaster ud i kampen for at informere byens borgere og virksomheder, og man kunne snildt frygte, at den megen information kunne ende i det rene politiske spin, frem for, at kommunen investerer i en bedre kommunal service overfor både de ældre og på byens skoler, som ofte er plaget af de integrationsproblemer, der bare er vokset under Borgmester Nicolai Wammens styre, siger Hans Kristian Skibby.
Han vil stille spørgsmål til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), om det passende i, at en kommune bruger så mange penge på spin og kommunikation, frem for at få styr på integrationen og ældreplejen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.