Derfor er skolen blevet udvalgt til den anden Månedens Skole.
Danmarks Lærerforening og Undervisnings-ministeriet udvælger hver måned en Månedens Skole for at skabe et positivt billede af det engagement, der bærer folkeskolen, og for at gøre det muligt for skolerne at lære af andres succeser.
Diskuterer en hel dag
Ved hjælp af en tjekliste med en række spørgsmål gennemgås alle hverdagens aktiviteter, blandt andet skolens informationsniveau, møder, undervisning, efteruddannelse, socialpædagogiske aktiviteter, budget, elevgruppe og frikvarterer.
Samtlige lærere i både ind- og udskoling diskuterer over en hel dag, hvordan de forskellige aktiviteter fungerer, og særligt, hvad der kan gøres bedre. Med udgangspunkt i servicetjekket og de erfaringer, der gøres på dagen, ændres skolens praksis med det samme.
Højt informationsniveau
Nyborg Heldagsskole er en skole for normalt begavede børn, der er svære at rumme i kommunens øvrige folkeskoler.
Ifølge skoleleder Torben Juul Sørensen sikrer servetjekket kvalitet i opgaveløsningen på skolen. Og blandt andet på grund af servicetjekket kan størstedelen af skolens elever tilbagesluses til almindelige folkeskoler.
- Servicetjekket medvirker desuden til, at informationsniveauet blandt lærere, elever og forældre er højt, og at konflikter løses ensartet på skolen. Med servicetjekket får personalet desuden stor indflydelse på hverdagen på skolen, og det sikrer et højt engagement og ejerskab. Servicetjekket er et koncept, som alle landets skoler kan have glæde af, vurderer Torben Juul Sørensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.