- Det nytter ikke, at de højtuddannede sender børnene i privatskole. Fællesskab er en berigelse for alle, siger Per B. Christensen, BKF-formand
- Børn og forældre har krav på en folkeskole med god undervisning og ordentlige faciliteter. Der er behov for at forny nogle skolers fysiske rammer, toiletter og undervisningsmidler. Men forpligtelsen går også den anden vej. Det nytter ikke, at de højtuddannede sender børnene i privatskole. Det nytter heller ikke, at forældre bliver væk fra forældremøder og svigter opdragelsen af deres børn. Fællesskab betyder forpligtelser og anstrengelser, men er også en berigelse for alle.
Sådan lyder det fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune. Foreningen (BKF) er i dag samlet til generalforsamling på Munkebjerg Hotel ved Vejle.
- Folkeskolen skal gøre det tydeligt, hvilke krav den stiller, og hvilke rammer den har for samvær og adfærd. Og så skal den gøre det tydeligt, at det ikke er muligt at få indfriet særlige individuelle ønsker, som ligger uden for disse rammer. Samtidig skal skolen understrege, hvad den giver, nemlig fællesskab og en solid faglig undervisning i bred forstand, siger Per B. Christensen. Han foreslår derudover, at skolen går nye veje for at få de børn med, der ikke får nok ud af folkeskolen.
- Vi skal lade os inspirere af andre og mere fokuserede måder at arbejde på. F.eks. TV2’s berømte serie om Gauerslund skole. Derfor har BKF også udsendt et debatoplæg om specialundervisningen.
Tidlig anbringelse er ikke altid tryllemidlet
Også debatten om anbringelser af børn uden for hjemmet er aktuel på generalforsamlingen.
- Kommunerne har også i år fået skældud over, at vi anbringer de forkerte, vi anbringer for sent, og vi bruger for få penge på anbringelser. Lad mig slå fast: Vi skal løbende forbedre vores indsats. Vi skal sikre helhed og sammenhæng i de sårbare børns liv. Og vi skal gribe ind lige præcis på det tidspunkt, der er det rette for det enkelte barn. Men vi kan ikke i samtlige tilfælde forvente, at en tidligere anbringelse løser alle problemer. Mange problemer omkring f.eks. tilpasning opstår først i teenageårene, hvor forældrene (og de unge) giver op, understreger Per B. Christensen og tilføjer:
- Meget tyder på, at det især er, når børnene bliver unge, nemlig 12-17 år, at familierne har vanskeligheder ved at få familielivet til at fungere. Et problem, vi næppe kan løse gennem tidligere anbringelser. En tidlig anbringelse er ikke altid det endegyldige tryllemiddel.
Sådan lyder det fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune. Foreningen (BKF) er i dag samlet til generalforsamling på Munkebjerg Hotel ved Vejle.
- Folkeskolen skal gøre det tydeligt, hvilke krav den stiller, og hvilke rammer den har for samvær og adfærd. Og så skal den gøre det tydeligt, at det ikke er muligt at få indfriet særlige individuelle ønsker, som ligger uden for disse rammer. Samtidig skal skolen understrege, hvad den giver, nemlig fællesskab og en solid faglig undervisning i bred forstand, siger Per B. Christensen. Han foreslår derudover, at skolen går nye veje for at få de børn med, der ikke får nok ud af folkeskolen.
- Vi skal lade os inspirere af andre og mere fokuserede måder at arbejde på. F.eks. TV2’s berømte serie om Gauerslund skole. Derfor har BKF også udsendt et debatoplæg om specialundervisningen.
Tidlig anbringelse er ikke altid tryllemidlet
Også debatten om anbringelser af børn uden for hjemmet er aktuel på generalforsamlingen.
- Kommunerne har også i år fået skældud over, at vi anbringer de forkerte, vi anbringer for sent, og vi bruger for få penge på anbringelser. Lad mig slå fast: Vi skal løbende forbedre vores indsats. Vi skal sikre helhed og sammenhæng i de sårbare børns liv. Og vi skal gribe ind lige præcis på det tidspunkt, der er det rette for det enkelte barn. Men vi kan ikke i samtlige tilfælde forvente, at en tidligere anbringelse løser alle problemer. Mange problemer omkring f.eks. tilpasning opstår først i teenageårene, hvor forældrene (og de unge) giver op, understreger Per B. Christensen og tilføjer:
- Meget tyder på, at det især er, når børnene bliver unge, nemlig 12-17 år, at familierne har vanskeligheder ved at få familielivet til at fungere. Et problem, vi næppe kan løse gennem tidligere anbringelser. En tidlig anbringelse er ikke altid det endegyldige tryllemiddel.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
