I dag sendes mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet, skriver skolens parter. Med KL i spidsen ønsker parterne sammen med Danske Handicaporganisationer en forbedring af inklusionen, så flere elever med særlige behov kan blive inkluderet i den almene undervisning.
Til det præsenterer parterne fem pejlemærker. Det kræver bl.a. investeringer, en justering af lovgivningen og en nytænkning af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).
- Jeg mener, at folkeskolen er vores allervigtigste samfundsinstitution. Dén skal langt flere elever have glæde af at være en del af. Vi skal derfor have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede, siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Sådan lyder de fem pejlemærker
De fem pejlemærker er udviklet af Skolens parter og Danske Handicaporganisationer. Skolens parter består af KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Bupl og Børne- og Kulturchefforeningen. Pejlemærkerne lyder:
- Alle børn og unge har ret til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt og trives og til at deltage i fællesskabet i folkeskolen. Det gælder også børn og unge med særlige behov. Derfor er vi nødt til at ændre rammerne for folkeskolen, så den bliver mere rummelig.
- Vi skal finde en model, hvor flere elever og dermed flere ressourcer i folkeskolen bliver i den almene undervisning, så vi kan fokusere på at skabe stærkere undervisningsfællesskaber gennem forebyggelse og tidligere indsatser i den almene undervisning.
- Der er børn og unge, hvor det rigtige er at komme i et specialtilbud. Derfor skal vi fortsætte med at have gode specialtilbud med høj kvalitet i undervisningen.
- Ingen skal opleve at stå alene med ansvaret eller udfordringerne for børn og unge med særlige behov - det gælder hverken elever, forældre eller de fagprofessionelle. Derfor er der også brug for tættere samarbejde med forældrene. Vi skal klæde lærere og pædagoger ordentligt på til opgaven. Og så skal vi nytænke PPR.
- Vi foreslår, at man afdækker, hvordan vi i dag bruger ressourcerne på folkeskoleområdet og drøfter, hvordan både lovgivningen for folkeskolen og specialundervisning kan justeres, og økonomien kan prioriteres på det, der gavner børn og unge mest."
Kilde: KL
Også Michael Gravesen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen, kommenterer på parternes pejlemærker. Han ser frem mod et samarbejde på tværs af faggrupper, elever og forældre som sammen skal afklare hvordan blandt andet ressourcerne kan anvendes med en anden didaktik.
- Der er en opgave med at tilrettelægge en hverdag for eleverne, så flere kan trives samt udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Lærere, pædagoger, skoleledere, chefer, elever og forældre skal sammen afklare, hvordan ressourcerne kan anvendes og skoledagen gennemføres med en anderledes didaktik, siger han.
- Jeg er optimistisk i forhold til en fremtidig fællesskabsfolkeskole med plads til flere forskellige elever og færre bindende prøver, fortsætter Michael Gravesen fra Børne- og Kulturchefforeningen.
Forvaltningerne med nye opgaver
Regeringen præsenterede i oktober sit udspil til en ny folkeskolereform, som blandt andet lægger op til at fjerne ni ud af ti mål for folkeskolen, og give ansvaret tilbage til de enkelte skoler, ledere og lærere.
I podcasten Kort Fortalt sagde Michael Gravesen, at det vil stille forvaltningerne foran helt nye krav og arbejdsopgaver.
- Vi tror på, at et lokalt handlerum og øget professionel dømmekraft giver en bedre hverdag og en større læring hos eleverne. Vi ved så også fra frihedsforsøgene i både Holbæk og Esbjerg, at et øget decentralt handlerum og dømmekraft også giver stigende behov for kapacitet og kompetencer I fagforvaltningerne ift. facilitering, viden og procesundersstøttelse m.m., sagde han.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
