Hver femte af de 98 nye kommuner regner med at skulle lukke skoler i de kommende år
23. JUL 2007 7.19
Halvdelen af danskerne tror, at der vil ske skolelukninger i deres kommune - og processen er allerede i gang i hver femte kommune, viser opgørelse.
Effekten af kommunalreformen rammer nu for alvor små skoler primært i landdistrikterne. Det fremgår af en rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har gennemført.
Kommunerne selv peger på faldende børnetal som den direkte årsag til skolelukningerne. Men institutleder Flemming Just fra Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter ved Syddansk Universitet siger, at de mange lukninger reelt først er blevet mulige med reformen og de større kommuner.
- Det er simpelthen blevet lettere at lukke en skole. Hvor det tidligere kunne være næsten umuligt at flytte en 7. klasse til en anden skole, foregår det i dag med et pennestrøg. I dag er borgerne ikke så tæt på, som de var inden reformen, siger Flemming Just, mens professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund siger, at det er blevet vanskeligere at råbe politikerne op.
- Inden reformen gik lokallister og politikere stort set udelukkende til valg på at bevare lokale skoler. Nu er antallet af politikere reduceret, og så er det lettere at lukke en skole, siger Niels Egelund.
Kan godt stå sammen
Men det afviser formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Henrik Larsen (R), der samtidig sidder i Kolding Byråd.
- Vi har i øjeblikket en debat om skolestrukturen i Kolding, og jeg skulle hilse og sige, at de små samfund kan stå sammen, så de bliver hørt. Men samtidig må jeg sige, at det er naturligt at se på strukturen i forlængelse af reformen, der jo netop har som sigte at skabe større og mere bæredygtige enheder, siger Henrik Larsen.
Årsagen til skolelukninger er dels en generelt presset økonomi og faldende børnetal, dels en folkeskolelov, der stiller stadigt større krav til fagligheden. I rundspørgen er der konkrete overvejelser om lukning af 35 skoler, men Niels Egelund vurderer, at 300 skoler reelt er så små, at de er i fare for at blive lukket.
Effekten af kommunalreformen rammer nu for alvor små skoler primært i landdistrikterne. Det fremgår af en rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har gennemført.
Kommunerne selv peger på faldende børnetal som den direkte årsag til skolelukningerne. Men institutleder Flemming Just fra Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter ved Syddansk Universitet siger, at de mange lukninger reelt først er blevet mulige med reformen og de større kommuner.
- Det er simpelthen blevet lettere at lukke en skole. Hvor det tidligere kunne være næsten umuligt at flytte en 7. klasse til en anden skole, foregår det i dag med et pennestrøg. I dag er borgerne ikke så tæt på, som de var inden reformen, siger Flemming Just, mens professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund siger, at det er blevet vanskeligere at råbe politikerne op.
- Inden reformen gik lokallister og politikere stort set udelukkende til valg på at bevare lokale skoler. Nu er antallet af politikere reduceret, og så er det lettere at lukke en skole, siger Niels Egelund.
Kan godt stå sammen
Men det afviser formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Henrik Larsen (R), der samtidig sidder i Kolding Byråd.
- Vi har i øjeblikket en debat om skolestrukturen i Kolding, og jeg skulle hilse og sige, at de små samfund kan stå sammen, så de bliver hørt. Men samtidig må jeg sige, at det er naturligt at se på strukturen i forlængelse af reformen, der jo netop har som sigte at skabe større og mere bæredygtige enheder, siger Henrik Larsen.
Årsagen til skolelukninger er dels en generelt presset økonomi og faldende børnetal, dels en folkeskolelov, der stiller stadigt større krav til fagligheden. I rundspørgen er der konkrete overvejelser om lukning af 35 skoler, men Niels Egelund vurderer, at 300 skoler reelt er så små, at de er i fare for at blive lukket.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
