dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skolers indeklima forringer indlæring

Kommunerne skal se at få styr på indeklimaet i skolerne, mener DI
KORT NYT
10. OKT 2006 10.16
Danske skolers indeklima er i mange tilfælde så dårligt, at eleverne oplever en forringelse af deres indlæring på 15 procent eller mere, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Det er jo Danmarks fremtid, der er på spil. Men skolerne har oplevet et stort efterslæb på vedligeholdelsessiden, og derfor er det afgørende med en løsning, siger Henrik Garver, analysechef hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der dog forudser, at strukturreformen fra 1. januar 2007 vil øge kommunernes indsats over for de forsømte skoler, fordi de nye kommuner vil kæmpe for at vise, de er en succes, skriver Idag.

Dansk Industri (DI) mener, at det er kommunernes egen opgave at få styr på indeklimaet i skolerne:
- Det er kommunalbestyrelsernes opgave at tage ud på skolerne og se på, hvad man kan gøre for at lægge en langsigtet plan for bedre indeklima, siger Charlotte Rønhof, forskningschef i DI.

Og det behøves ikke være så svært at forbedre forholdene, påpeger Henrik Garver:
- Meget skolebyggeri ligner jo hinanden, og derfor kan ensartede løsninger bruges landet over, hvis det gøres struktureret, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skolers-indeklima-forringer-indlaering

GDPR