Skyggepriser skal få kommunerne til at købe grønt ind

Er interne skyggepriser vejen frem for at mindske udledning af drivhusgasser i landets kommuner? Det blev diskuteret på årets Klimafolkemøde. En skyggepris er en intern afgift på indkøb og tiltag, som udleder CO₂.

Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver i Klimabevægelsen, mener, at en skyggepris på udledning af CO₂ er et af de vigtigste værktøjer i den grønne omstilling i kommunerne. 

- Det at bruge prissignalet er den liberale tilgang. Der er ingen eksklusion af livsstil eller teknologi, men hvis man lever en ubæredygtig livsstil, så betaler man for det, siger han. 

Middelfart var den første kommune til at indføre skyggepriser, og flere kommuner følger nu efter. Københavns Borgerrepræsentation vedtog i maj i år at indføre skyggepriser i kommunen ved køb over 50.000 kr. Dermed tager modellen udgangspunkt i Klimarådets anbefalinger om en CO₂-afgift på 850 kr. pr. ton stigende til 1.500 kr. pr. ton.

Aarhus vedtog også skyggepriser i maj på samme ordning med stigning til 1.500 kr. pr. ton i 2030. Kommunen har vedtaget en intern klimaafgift svarende til skyggeprisen, som dækker over en lang række kategorier i kommunens indkøb, blandt andet fødevarer, diesel og benzin. 

Her mener klimachef Henrik D. H. Müller, at udledningstal skal være så specifikke som muligt, hvis de skal ændre noget. 

- Når en faktura sendes til det offentlige, burde der også, udover prisen, stå CO₂-udledning. Kategorier er ikke præcist nok, og det virker ikke. Vi skal i stedet kunne måle på det enkelte køb, så vi bedre kan træffe den rigtige beslutning. Vi kunne også have det på udbud, for leverandørerne burde kunne i levere CO₂ tracking, siger han. 

Klimabelastning skal fremgå af dagsordener

Når kommunalpolitikerne skal have overblik over klimabelastning, kan et værktøj være, at alle dagsordenspunkter viser tallene for den pågældende CO₂-udledning. 

Stine Rahbek Pedersen (EL), medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup, mener, at politikerne får tallene for den enkelte beslutnings klimabelastning for sent. I stedet for at modtage tallene på bagkant af beslutningerne vil hun have dem præsenteret sammen med forslag. 

- Jeg vil gerne have klimaaftryk på alle dagsordenspunkter, så vi ved præcis, hvad de enkelte beslutninger koster på klimakontoen, siger hun. 

I Vejen er der dog skepsis over for, om kommunen har ressourcer nok til at forholde sig til klimaaftryk for hver dagsorden. 

- Hvis alle dagsordenspunkter skal have et punkt med ”klimaaftryk”, så bliver det alt for omstændigt. Vi har ikke lige så store muskler som nogle andre kommuner. Så vi skal have data på udledning og starte der, siger Sally Huntingford, leder af Natur og Miljø i Vejen Kommune.