Ved FV19 var Bent Jensen såkaldt skyggekandidat på stemmesedlen for Venstre i Silkeborg Sydkreds. Han lagde ifølge Midtjyllands Avis ikke skjul på, at han slet ikke ønskede at blive valgt. Hans rolle var så at sige at stå i skyggen og ikke snuppe stemmer fra partispidsen i nabokredsen, Silkeborg Nordkredsen, byrådsmedlem i Silkeborg Gitte Willumsen.
Ingen af dem samlede dog stemmer nok, Bent Jensen blev femtesuppleant og Gitte Willumsen andensuppleant.
Denne gang er der ikke noget med skyggekandidater. Byrådsmedlem Fleming Heiberg er blevet ny spids i Syd, og Gitte Willumsen vandt onsdag aften en afstemning over den tidligere LA'er Morten Høgh med stemmerne 28-14 og fortsætter dermed som spids i Nord. Begge er indstillede på at gå efter at komme til Christiansborg.
I Viborg Vestkreds er byrådsmedlem i Viborg Mads Panny (S) ifølge Viborg Stifts Folkeblad nu blevet ny spids. Ved FV19 var det Karin Gaardsted, der var spids - og blev 1. suppleant i Vestjyllands Strorkreds, der gav fire kredsmandater til S.
I Ikastkredsen er regionsrådsmedlem og MF Carsten Kissmeyer (V) genvalgt som FV-kandidat, skriver Horsens Folkeblad. Den tidligere borgmester i Ikast-Brande fik ved FV19 7.245 personlige stemmer, hvilket rakte til Venstres femte kredsmandat i Vestjyllands Storkreds. Han havde da i forvejen gjort sin entre på Christiansborg, da han erstattede Esben Lunde Larsen. Han stiller ikke længere op som sit partis spids til regionsrådet.
I Vestjyllands Storkreds er byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Lennart Quist valgt som ny FV-kandidat for De Konservative, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Han var ved FV19 tæt på at blive FT-kandidat for V, men trak sig kort før den endelige opstilling, da han ikke fik den lokale Venstretops opbakning.
Siden har han så skiftet parti. Qvist har siddet i byrådet i 11 år. De første otte var han formand for børne- og familieudvalget, i dag er han social- og sundhedsudvalgsformand. I storkredsen var der ved FV19 et konservativt kredsmandat til Søren Pape Poulsen og et tillægsmandat til Orla Østerby.
I Faxekredsen, der dækker Faxe og Stevns kommuner, ønsker byrådsmedlem i Stevns Jakob Panton-Kristensen (V) ikke længere at stille op til Folketinget, oplyser Sjællandske. I Sjællands Storkreds fik V ved FV19 seks kredsmandater og et tillægsmandat, og Panton blev tredje suppleant. Kredsformand Jens Mortensen oplyser til DK Nyt, at de indtil videre ikke har kunnet finde nogen, der vil stille op i stedet for.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.