ÅRHUS: I to børnehaver i Århus har forældrene fået lov til fortsat at smøre deres børns madpakker, selv om det er kommunen, der fra 1. august skal stå for frokosten, skriver Århus Stiftstidende.
De skal dog stadig betale 469 kroner ekstra om måneden for mad til den lovbefalede kostordning og en fripladsordning. Til gengæld får de 305 kroner retur fra kommunen om måneden. Det svarer nøje til det, der bruges til madpakken.
De 305 kroner skal opgives som skattepligtig indkomst. Det vil sige, at forældrene i virkeligheden betaler penge til skattevæsenet for at få lov til selv at smøre madpakken
Ordningen betyder imidlertid ikke, at flere forældre må gå sammen om at smøre madpakker til flere børn ad gangen. Gør de det, risikerer de besøg i hjemmet af fødevareregion Nord, fordi der så vil være tale om en overtrædelse af prøveordningen, og smørevirksomheden derfor vil være at betragte som storleverance til børnehaverne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.