Socialministeren Sophie Hæstorp Andersen (S) forklarede torsdag på et samråd, at hun vil afvente en undersøgelse, der skal belyse svigt og snyd på området med anbringelser på ikke-godkendte bosteder, skriver TV2 Østjylland. Kanalen har tidligere beskrevet, hvordan en kommune ulovligt har anbragt børn hos firmaerne akut-anbringelse.dk og Amanacare, hvor naboer kunne fortælle om voldsomme episoder.
- Jeg er dybt foruroliget over, at det ser ud som om, at det er blevet populært at oprette botilbud, der hedder noget med "care" og som tilbyder akut- og særforanstaltninger. Jeg ser med meget stor alvor på, at der måske er kommuner, der alt for ofte anbringer børn i ikke-godkendte tilbud og også gør det i alt for lang tid. Og som ovenikøbet ikke orienterer Socialtilsynet, selvom de skal gøre det, lød det fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
- Det er vigtigt for mig, at kommunerne redegør for deres praksis og at vi også får set på reglerne på området. Det er meget muligt, det skal ændres. Det er jeg villig til at se på, svarer ministeren på kanalens spørgsmål efter samrådet.
cwa
Line
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.