
Borgere med behov for specialrådgivning bliver dårligere stillet efter kommunalreformen, hedder det i et fælles høringssvar fra socialrådgiverne og HK Kommunal
14. JAN 2005 7.37
Socialministeriets udkast til lov om social service giver mulighed for en bedre social indsats, når kommunerne overtager en række nye sociale opgaver i forbindelse med kommunalreformen.
Men regeringens udkast betyder også, at borgere, der har behov for specialrådgivning, bliver dårligere stillet.
Sådan hedder det i et fælles høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening (DS) og HK Kommunal.
Organisationerne vurderer, at det kan blive en gevinst for den sociale indsats, når ansvaret for en række af de sociale opgaver samles i kommunerne. Det betyder nemlig, at der er grundlag for, at den sociale indsats kan hænge bedre sammen og gå på tværs af tidligere opdeling i sektorer.
En kommune kan f.eks. i en børnesag lave en sammenhængende og koordineret indsats i forhold til morens eventuelle problemer med misbrug eller hendes behov for revalidering samt i forhold til barnets behov for støtte i skolen og for behandling eller anden særlig støtte, skriver de to organisationer.
Forringelse for borgeren
Men DS og HK/K kritiserer også ministeriets udkast for at stille de borgere, der har brug for specialrådgivning, ringere. I dag kan borgere henvende sig direkte til amtet for at få specialrådgivning, uden at de skal via kommunen. Det omfatter f.eks. børn med særlige sociale problemer eller med handicap. Med den nye lov vil borgerne ikke længere have ret til udredning og behandling i regionen, med mindre kommunen bevilger det. Det er en klar forringelse for borgeren.
Loven kaster heller ikke lys over, hvordan opgaverne inden for specialrådgivningen skal fordeles mellem regionerne, den nye statslige specialrådgivningsorganisation (VISO) og kommunerne, og der er ingen garanti for, at alle nuværende opgaver og funktioner videreføres. Det er således uklart, hvilken specialrådgivning kommunerne skal overtage, og hvor omfattende VISOs opgave bliver. Det er der behov for at præcisere i loven. Det skal være tydeligt, hvad kommunerne er forpligtet til at tilbyde borgerne, og hvilken rolle VISO rent faktisk får, hedder det i svaret.
/mel
Men regeringens udkast betyder også, at borgere, der har behov for specialrådgivning, bliver dårligere stillet.
Sådan hedder det i et fælles høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening (DS) og HK Kommunal.
Organisationerne vurderer, at det kan blive en gevinst for den sociale indsats, når ansvaret for en række af de sociale opgaver samles i kommunerne. Det betyder nemlig, at der er grundlag for, at den sociale indsats kan hænge bedre sammen og gå på tværs af tidligere opdeling i sektorer.
En kommune kan f.eks. i en børnesag lave en sammenhængende og koordineret indsats i forhold til morens eventuelle problemer med misbrug eller hendes behov for revalidering samt i forhold til barnets behov for støtte i skolen og for behandling eller anden særlig støtte, skriver de to organisationer.
Forringelse for borgeren
Men DS og HK/K kritiserer også ministeriets udkast for at stille de borgere, der har brug for specialrådgivning, ringere. I dag kan borgere henvende sig direkte til amtet for at få specialrådgivning, uden at de skal via kommunen. Det omfatter f.eks. børn med særlige sociale problemer eller med handicap. Med den nye lov vil borgerne ikke længere have ret til udredning og behandling i regionen, med mindre kommunen bevilger det. Det er en klar forringelse for borgeren.
Loven kaster heller ikke lys over, hvordan opgaverne inden for specialrådgivningen skal fordeles mellem regionerne, den nye statslige specialrådgivningsorganisation (VISO) og kommunerne, og der er ingen garanti for, at alle nuværende opgaver og funktioner videreføres. Det er således uklart, hvilken specialrådgivning kommunerne skal overtage, og hvor omfattende VISOs opgave bliver. Det er der behov for at præcisere i loven. Det skal være tydeligt, hvad kommunerne er forpligtet til at tilbyde borgerne, og hvilken rolle VISO rent faktisk får, hedder det i svaret.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.