Flere kommunalt ansatte end sædvanligt har skiftet job under coronakrisen, viser en analyse fra Vive. Samtidig er forskellen i personaleudskiftningen blevet mindre mellem hovedstadskommunerne og resten af landet.
Coronakrisen adskiller sig dermed fra finanskrisen, hvor personaleudskiftningen faldt markant. Siden 2014 har niveauet været stabilt, men under coronakrisen steg det igen. Det skete særligt i form af en tilgang af nye kommunale medarbejdere.
Personaleudskiftningen har i alle årene været højere i kommunerne i Region Hovedstaden, ikke mindst efter 2014. Under coronaen er persionaleudskiftningen imidlertid steget mere i kommunerne i de øvrige regioner, således at forskellene er reduceret, Især kommunerne i Region Midtjylland har trukket i den retning.
De fleste kommuner har haft samme relative niveau af personaleudskiftning før og under coronakrisen, forstået på den måde at de kommuner der havde henholdsvis høj eller udskiftning før, også havde det under krisen. Der er dog undtagelse, eksempelvis er personaleudskiftningen er steget relativt meget i kommuner som Ærø, Lemvig, Kalundborg og Middelfart, og faldet eller steget relativt lidt i kommuner som Dragør, Vallensbæk, Solrød og Herlev.
mk
Se Vives kommunetal med grafer og kort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.