ODSHERRED:Det er et område, hvor Odsherred Kommune ifølge budgettet bruger cirka 200 millioner kroner om året. Kommunen bad derfor BDO Kommunernes Revision A/S om at kikke kommunen nærmere i kortene for at finde ud af, om kommunen - populært sagt - snød sig selv ved at betale for lidt eller for meget til andre kommuner og omvendt, om andre kommuner betalte for lidt eller for meget til Odsherred Kommune, oplyser kommunen.
Undersøgelsens tema var mere præcist, om Odsherred Kommune har udgifter til borgere med ophold i andre kommuner, som kommunen ikke er forpligtet til, og om kommunen opkrævede det fulde refusionsbeløb fra andre kommuner, hvor Odsherred havde haft udgifter.
18 konkrete sager inden for Familie- og Voksen-afdelingerne blev gennemgået for at finde ud af, om kommunen kunne spare penge eller havde penge til gode.
- Vi har fået bekræftet, at der er godt styr på den mellemkommunale afregning, som er et af de helt store udgiftsområder i kommunen. Det er meget betryggende, at vi på dette område, som også politisk er i fokus på grund af de stærkt stigende takster de senere år, kan sige, at her er der ikke noget i teknikken at komme efter, siger kommunaldirektør Lars Holte.
- Når betalingerne er i orden, kan vi i stedet bruge energien på at se om mængden af anbringelser er den rigtige, tilføjer kommunaldirektøren.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.