
Der var 'væsentlige mangler' i en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen fra februar 2015 om en hjerneskadet vestjysk psykiater, der praktiserede i årevis trods sin hjerneskade.
Det konkluderer Kammeradvokaten i en undersøgelse af sagen, oplyser Sundhedsministeriet.
Det var DR, der i 2015 stod bag afsløringerne af psykiateren, der siden er blevet politianmeldt efter en stribe dødsfald blandt patienterne.
Indtil videre er der rejst tiltale i en sag, hvor psykiateren anklages for at have efterladt en tidligere patient i hjælpeløs tilstand på sin gård ved Rakkeby på Mors.
Afsløringerne har blandt andet ført til, at Sundhedsstyrelsens direktør mistede sit job.
Intet tyder dog på, at styrelsen bevidst har forsøgt at skjule oplysninger. Men den har ikke udvist 'den fornødne fasthed', fremgår det af Kammeradvokatens granskning af sagen.
- Sundhedsstyrelsens redegørelse manglede væsentlige oplysninger om styrelsens kendskab til psykiaterens behandling af børn og omfanget heraf, skriver Kammeradvokaten.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.