SJÆLLAND: Serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster nedlagde mandag eftermiddag arbejdet. Tirsdag mødes de klokken 10.00 for at drøfte, om arbejdsnedlæggelsen, som er overenskomststridig, skal fortsætte. Det oplyser Region Sjælland til TV 2 tirsdag morgen. Regionen bekræfter det over for Ritzau.
TV2 Øst skrev mandag, at et nødberedskab blev aktiveret efter arbejdsnedlæggelsen. Akutte patienter kunne fortsat behandles, som de plejer. Region Sjælland oplyser tirsdag morgen, at man er ved at danne sig et overblik over, hvilke konsekvenser det vil få for driften, hvis arbejdsnedlæggelsen fortsætter.
Mandag sagde faglig konsulent hos FOA Guldborgsund Kristian Hansen til TV2 Øst, at "de stikord, vi har fået, er, at der er utilfredshed med arbejdsmiljøet". Ifølge TV2 Øst er der tale om en udløber af en tidligere arbejdsnedlæggelse i april. Dengang nedlagde serviceassistenterne arbejdet på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.