dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sygehus i nødberedskab: Ramt af overenskomststridig strejke

Nykøbing F. Sygehus har aktiveret nødberedskabet, efter serviceassistenter har nedlagt arbejde.
4. AUG 2025 15.54

Serviceassistenterne på Nykøbing F. Sygehus har nedlagt arbejdet. Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Det erfarer Folketidende mandag eftermiddag.

Ifølge Folketidendes oplysninger følger man de gældende retningslinjer på sygehuset og har aktiveret nødberedskabet.

Hos FOA i Guldborgsund bekræfter faglig konsulent, Christian Abel, at der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, men at man ikke kender begrundelsen.

- Vi ved det ikke lige nu. Vi er i gang med at finde ud af det. Vi er blevet orienteret på lige vilkår som hospitalsledelsen, at de (serviceassistenterne, red.) har nedlagt arbejdet klokken 13.30 og har egentlig ikke fået så mange andre beskeder end det. Vi er også nysgerrige på at vide mere, men af hensyn til den videre proces vil jeg helst ikke komme med gisninger, siger Christian Abel til Folketidende og tilføjer:

- Vi har fået orienteringen gennem de tillidsvalgte, som er blevet orienteret af medarbejderne. Vi ved ikke, hvad for en situation vi står i. Vi forventer at blive inviteret til en forhandling eller et møde, men har ikke hørt noget endnu.

Kan det blive i dag?

- Jeg står til rådighed, hvis man ønsker at række ud, men jeg ved ikke, om det bliver i morgen eller senere i dag.

Folketidende har forsøgt at kontakte sygehusledelsen for en kommentar, men foreløbig uden held.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sygehus-i-noedberedskab-ramt-af-overenskomststridig-strejke

GDPR