SYDDANMARK: På Sygehus Lillebælt var der i årets første syv måneder 12.424 udeblivelser uden afbud fra patienter, oplyser DR Trekanten.
I alt var der i perioden cirka 327.000 patienter, der havde en aftale med sygehuset, og med 12.424, der udeblev uden et ord, svarer det til knap fire pct. af alle aftalerne. Værst ser det ud på fysio- og ergoterapiafdelingen på Kolding Sygehus, hvor 8,7 pct. af patienterne bliver væk. Også afdelingen for hjerne- og nervesygdomme på samme sygehus er hårdt ramt. Her udebliver 7,8 pct. af patienterne fra deres aftale.
Sygehus Lillebælt arbejder både med SMS-påmindelser og jævnlige opkald til patienter for at minde dem om deres lægetid, men alligevel er udeblivelserne fortsat et problem. Nu skal en specialkonsulent kigge på, hvordan udviklingen i antallet af udeblivelser ser ud.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.