dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Syv kommuner kræver en halv mia. kr. efterbetalt af staten

Syv borgmestre vil have efterbetalt kommunal udligning
16. DEC 2017 10.42

Borgmestrene i Faxe, Vordingborg, Næstved, Slagelse, Sorø, Guldborgsund og Lolland kræver 483 mio. kr. efterbetalt fra staten. Det beløber mener de syv borgmestre, at deres kommuner er gået glip af i kommunal udligning i forbindelse med tildeling af penge til udlændinge, skriver DR Sjælland.

Sagen handler om registrering af udlændinges uddannelsesniveau. Det har udløst store tilskud til hovedstadskommuner med mange udenlandske topforskere, mens øvrige kommuner med udlændinge med lavt uddannelsesniveau er gået glip af pengene.

Borgmestrene kalder registreringen en fejl, og  i første omgang har de de skrevet til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og bedt ham om at rette den. Sker det ikke, kan der være en retssag på vej, bebuder Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S).

- Det er vi klar til. Vi har haft jurister til at vurdere sagen, og de siger, at vi har en god sag. Derfor forventer vi, at fejlen bliver rettet – også med tilbagevirkende kraft, siger Carsten Rasmussen til DR Sjælland.

Forholdet har været kendt af ministeriet siden 2014. I brevet til Simon Emil Ammitzbøll-Bille hedder det blandt andet:

- Det undrer os, at ministeriet ikke har reageret med det samme, da man blev bekendt med fejlen. Der er tale om meget store beløb, som kommunerne har hårdt brug for, samtidig med at kommunerne de seneste år har måttet spare betragteligt.

Tallene for kommunernes likviditet pr. indbygger viser, at hovedstadskommuner som København og Frederiksberg bliver rigere og ligger i år på henholdsvis 16.933 kr. og 11.035 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Sydvestsjælland og på Lolland-Falster ligger væsentligt lavere med fx beskedne 2.082 kr. i Slagelse og 2.795 kr. i Lolland Kommune pr. indbygger.

cgt

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-kommuner-kraever-en-halv-mia-kr-efterbetalt-af-staten

GDPR