DEBAT: - Som kommuner er vi forpligtet af EU-direktivets fokus på 2015. Her er vi på forhånd bagefter, og skal denne forsinkelse imødegås, kræver det et tæt samarbejde mellem kommunerne og de statslige myndigheder, lyder det fra KTC-formand Mikael Jentsch
Regeringens udspil til ”Grøn vækst” har fået hårde ord med på vejen fra opposition og interesseorganisationer. For uambitiøst og ufinansieret lyder noget af kritikken. KTC hilser Grøn vækst velkommen, men efterlyser også redskaber til at løse opgaven.
Regeringens helhedsplan for natur, miljø og landbrug Grøn Vækst er udkommet. Med Grøn Vækst er det regeringens mål at skabe op til 75.000 hektar ny natur frem til 2015. De mest værdifulde naturområder skal sikres og hvert af de 246 Natura 2000-områder får sin egen beskyttelsesplan. Grøn Vækst betyder ifølge regeringens præsentation, at Danmark lever op til forpligtelserne i EU’s Nitrat- og Vandrammedirektiv i 2015.
Fokus på 2015 og samarbejde
- Det er godt, at udspillet om Grøn Vækst nu foreligger, så vi kan komme i gang. Vi har ventet længe, og det har vanskeliggjort kommunernes almindelige planlægnings- og forvaltningsindsats, at vi har måtte leve i uvished, siger KTC-formand Mikael Jentsch.
- Vi er dog optaget af, at vi som kommuner er forpligtet af EU-direktivets fokus på 2015. Her er vi på forhånd bagefter, og skal denne forsinkelse imødegås kræver det et tæt samarbejde mellem kommunerne og de statslige myndigheder. Vi vil ikke igen fanges i en procedurekrig som vi har oplevet i landsbrugssagerne.
- Mål og indsatser skal passe sammen. Og hvis målene skal nås skal de nødvendige redskaber være til stede. Det vil vi som kommuner nu sikre os, at vi har og i givet fald får, siger KTC-formanden.
- Grøn Vækst lægger op til et meget komplekst samspil mellem mange aktører på et felt, der rummer mange faglige udfordringer. Også derfor, er det vigtigt, at kommuner og stat arbejder sammen for dels at koordinere forventningsniveauer og for løbende at sikre den dynamiske tilpasning af området til virkelighedens krav.
- Det er jo sådan, at alt kan lade sig gøre ved et forhandlingsbord, men virkeligheden er en hård dommer. Og vi som kommuner står til regnskab for realiseringen i virkelighedens verden. Derfor må der være en parathed til at forholde sig til virkeligheden hos alle parter. Også selvom den kan rumme ubehagelige overraskelser.
God retning - men redskaber mangler
Formanden for KTCs faggruppe Natur og overfladevand, Natur og miljøchef Flemming Lehbert Sørensen efterlyser konkrete redskaber i Grøn Vækst:
- Grøn Vækst strategien skitserer, ikke overraskende, kun de helt overordnende rammer for vand- og naturindsatsen. Vi forventer at skulle nå nogle ret ambitiøse mål inden 2015, men Grøn Vækst løfter ikke ret meget af sløret for hvad og hvordan det skal ske.
- Vi har i KTC forståelse for at regeringen i ministerudvalget bag Grøn Vækst har haft behov for at koordinere strategien med de vand- og naturmålsætninger som kommunerne skal arbejde for at nå inden 2015. Vi kan dog konstatere at vi ikke bliver meget klogere af læse Grøn Vækst strategien, siger Flemming Lehbert Sørensen.
- Vi kan se, at der bl.a. peges på flere dyrkningsfrie bræmmer og mere skånsom vandløbsvedligeholdelse. Det er tiltag som helt oplagt bringer os i den rigtige retning, men vi ved altså fortsat ikke mere præcist hvad vi skal, og hvordan det skal udføres. Vi afventer derfor et mere konkret udspil fra staten, før vi kan gå ind i en konstruktiv dialog og proces om den danske udmøntning af både vandramme og habitatdirektivet.
Regeringens helhedsplan for natur, miljø og landbrug Grøn Vækst er udkommet. Med Grøn Vækst er det regeringens mål at skabe op til 75.000 hektar ny natur frem til 2015. De mest værdifulde naturområder skal sikres og hvert af de 246 Natura 2000-områder får sin egen beskyttelsesplan. Grøn Vækst betyder ifølge regeringens præsentation, at Danmark lever op til forpligtelserne i EU’s Nitrat- og Vandrammedirektiv i 2015.
Fokus på 2015 og samarbejde
- Det er godt, at udspillet om Grøn Vækst nu foreligger, så vi kan komme i gang. Vi har ventet længe, og det har vanskeliggjort kommunernes almindelige planlægnings- og forvaltningsindsats, at vi har måtte leve i uvished, siger KTC-formand Mikael Jentsch.
- Vi er dog optaget af, at vi som kommuner er forpligtet af EU-direktivets fokus på 2015. Her er vi på forhånd bagefter, og skal denne forsinkelse imødegås kræver det et tæt samarbejde mellem kommunerne og de statslige myndigheder. Vi vil ikke igen fanges i en procedurekrig som vi har oplevet i landsbrugssagerne.
- Mål og indsatser skal passe sammen. Og hvis målene skal nås skal de nødvendige redskaber være til stede. Det vil vi som kommuner nu sikre os, at vi har og i givet fald får, siger KTC-formanden.
- Grøn Vækst lægger op til et meget komplekst samspil mellem mange aktører på et felt, der rummer mange faglige udfordringer. Også derfor, er det vigtigt, at kommuner og stat arbejder sammen for dels at koordinere forventningsniveauer og for løbende at sikre den dynamiske tilpasning af området til virkelighedens krav.
- Det er jo sådan, at alt kan lade sig gøre ved et forhandlingsbord, men virkeligheden er en hård dommer. Og vi som kommuner står til regnskab for realiseringen i virkelighedens verden. Derfor må der være en parathed til at forholde sig til virkeligheden hos alle parter. Også selvom den kan rumme ubehagelige overraskelser.
God retning - men redskaber mangler
Formanden for KTCs faggruppe Natur og overfladevand, Natur og miljøchef Flemming Lehbert Sørensen efterlyser konkrete redskaber i Grøn Vækst:
- Grøn Vækst strategien skitserer, ikke overraskende, kun de helt overordnende rammer for vand- og naturindsatsen. Vi forventer at skulle nå nogle ret ambitiøse mål inden 2015, men Grøn Vækst løfter ikke ret meget af sløret for hvad og hvordan det skal ske.
- Vi har i KTC forståelse for at regeringen i ministerudvalget bag Grøn Vækst har haft behov for at koordinere strategien med de vand- og naturmålsætninger som kommunerne skal arbejde for at nå inden 2015. Vi kan dog konstatere at vi ikke bliver meget klogere af læse Grøn Vækst strategien, siger Flemming Lehbert Sørensen.
- Vi kan se, at der bl.a. peges på flere dyrkningsfrie bræmmer og mere skånsom vandløbsvedligeholdelse. Det er tiltag som helt oplagt bringer os i den rigtige retning, men vi ved altså fortsat ikke mere præcist hvad vi skal, og hvordan det skal udføres. Vi afventer derfor et mere konkret udspil fra staten, før vi kan gå ind i en konstruktiv dialog og proces om den danske udmøntning af både vandramme og habitatdirektivet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
