dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Teleselskaber svigter hjemmehjælp

I tyndt befolkede områder må hjemmehjælperne bruge papir, selv om de har nye smarte PDA'er. Rige turister ved vestkysten får derimod god teledækning
HORSENS: Gevinsten ved at styrke mobildækningen i tyndtbefolkede områder er blevet så lille, at det nu rammer kommunernes digitale satsninger.

Det mener ifølge Version2 Torben Rune, direktør i Netplan, efter en sag fra Brædstrup ved Horsens. Her blev hjemmehjælperne sidste år udstyret med PDA’er som en hjælp til at koordinere deres besøg hos områdets ældre. Men flere steder har hjemmehjælpen problemer med dækningen.

- De fire store operatører TDC, Telia, Sonofon og 3 har meget lille interesse for at styrke dækningen i landområderne. Gevinsten i form af solgt taletid er for lille i forhold til investeringen i stærkere mobilmaster.

Mens flere udkantsområder i Jylland har dårlig dækning, kan man karakteristisk nok opleve en ret god dækning langs vestkysten, hvor velstillede turister med nye telefoner og computere skaber flere indtægter, end man normalt ser i udkantsområder.

I visse områder i Brædstrup må hjemmehjælperne tage papirer med i bilen, uden PDA’ernes mulighed for opdateringer og løbende kommunikation.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/teleselskaber-svigter-hjemmehjaelp

GDPR